PuIne.dk - Gode guides og artikler.

RSS-feed

FLYBILLETTER NEW YORK – Guide til Billige Flybilletter New York, USA!

Læs om billige flybilletter til New York i USASom bekendt er det et større arbejde at finde de billige flybilletter, når man skal ud at rejse. I dag kigger jeg nærmere på et helt konkret eksempel: Vil finder billige flybilletter til New York i USA og du kan læse med og følge alle trin i gennemsøgningen, så du også selv kan finde frem til de billigste billetter i fremtiden.




Lufthavne i New York

Lufthavne i New York, USAFor at vi ikke bliver forvirrede fra starten, må vi starte med at slå fast at man kan flyve til tre forskellige lufthavne i New York: Newark, Kennedy og LaGuardia-lufthavnene. De har i samme rækkefølge følgende forkortelser: EWR, JFK og LGA. På kortet her ser du de tre lufthavnes placeringer.
1 JFG – 2 LGA – 3 EWR
Læg mærke til at afstandene fra de tre lufthavne rundt om New York til centrum (Manhatten) er cirka den samme. Nå vi om lidt leder efter billige flybilletter til New York, kan vi derfor helt se bort fra hvilken lufthavn vi lander i. En sidste forkortelse, som vi skal kende er NYC, som vi bruger når vi søger efter flybilletter, da den dækker alle tre lufthavne.

Rutefly og Lavprisfly

Billige flybilletter til New York: Time SquareHvis du er vant til at flyve fra Danmark til Europæiske storbyer, er du også vant til det store udbud af billige billetter med lavprisfly. Desværre er situationen ikke den samme på fly fra Danmark til New York eller generelt USA. Det er rutefly det hele indtil videre. Heldigvis er der en del konkurrence på priserne på flybilletter så man kan alligevel ofte finde et rigtigt godt tilbud. En årsag til konkurrencen er, at afstanden til New York fra København, Billund og Aalborg er så passende lang, at det ikke betyder det store om man skal stoppe undervejs. Derfor er der fx konkurrence på ruten fra Kastrup til Newark (som blandt andet flyves af SAS) med ruter fra London, Amsterdam, Stockholm og Frankfurt til New York. Flybilletter fra fx København til Amsterdam er simpelthen så billige og turen er så hurtig, at der er reel konkurrence med det direkte rutefly.

Mit gæt: SAS er billigst.

Mit gæt inden vi starter: SAS sælger de billigste flybilletter til New YorkGodt, lad os gå i gang med søgningen efter billige flybilletter til New York. Vi starter med at sætte forudsætningerne. Jeg vil finde de billigste flybilletter retur jeg kan fra København i Danmark til New York i USA for 2 voksne personer til vinterferie 2008, 16. februar til 24. februar. Og inden jeg laver gennemgangen, tør jeg godt komme med et gæt på udfaldet som er baseret på erfaring. Jeg tror at SAS er billigst.

Hvor søger man flybilletter

Glem alt om opkald til rejsebureauerso i gamle dage. Det er spild af tid. Internettet er stedet hvor kampen om de billige flybilletter står nu. Altså skal vi have fundet nogle søgemaskiner som sammenligner priser på flybilletter. Senere kigger vi også ind på flyselskabernes hjemmeside, men det vender vi lige tilbage til. Som du måske har læst i vores andre artikler om at søge flybilletter, så anbefaler jeg at man bruger to slags søgemaskiner til flyvemaskiner i Europa. Når vi skal til USA, springer vi søgningen på lavprisflyselskaber over på søgemaskinen, Skyscanner. Som nævnt er det kun rutefly til New York indtil videre. Derfor lægger vi en simpel strategi: Vi søger efter priser på flybilletterne på 3 almindelige søgemaskiner som plejer at finde billige billetter erfaringsmæssigt: Mobissimo, Momondo og FDM Travels søgemaskine.

Hvilke billige flybilletter fandt jeg?

Flybilletter New Yoirk: Resultater med MobissimoTil min store overraskelse lader det til at SAS ikke er de billigste for netop disse forudsætninger. Hos Mobissimo finder vi den billigste pris (per person) inklusiv skatter og lufthavnsafgifter til 3690 kroner med American Airlines med et stop i Bruxelles på vejen over og med et stop i London på vejen hjem.
Flybilletter New York: Resultat fra MomondoHos Momondo finder vi et andet resulat. De billigste flybilletter til New York koster 3402 kroner for at flyve med Swiss Air med et stop i Zürich inden New York (Kennedy). Det skal lige nævnes at der vist er ca. 50 kroner i forskel på omregningen af dollars til kroner mellem Monondo og Mobissimo.
Flybilletter New York: Resultat fra FDM TravelOg til sidst hos FDM Travels søgemaskine for flypriser. Her fåes den billigste flybillet for 3912 kroner og det er med British Airways over London (Heathrow) til New York (JFK). Umiddelbart er FDMs resultat altså ikke det billigste af de tre. Lad os nu gå til det sidste skridt af undersøgelse og se hvor vi ender.

Billige eller billigste flybilletter?

Inden jeg finder Visa/Dankortet frem og køber de billige flybilletter fundet hos Momondo, vil jeg lave et sidste tjek af priser. Vi skal jo finde de billigste! Jeg vil gå ind på selve flyselskabernes hjemmesider og se om de kan slå de priser, som søgemaskiner og bureauer tilbyder. Altså tjekker jeg igen prisen på flybilletter fra København til New York 16/2 til 24/2 for 2 personer og jeg tjekker det hos American Airlines, Swiss Air, British Airways og til sidst for en god ordens skyld: SAS. Resultater er for de tre første at de billige flybilletter findes via søgemaskinerne – ikke fra flyselskabernes hjemmesider. SAS er også dyr: 5200 kroner.

Hvad ville jeg ellers have gjort?

En enkelt ting har jeg sprunget over i denne guide til billige flybilletter til New York og det er at tjekke de omkringliggende dage. For få år siden var det et kæmpe arbejde, men nu har både flyselskaberne og søgemaskinerne for flybilletter fået bedre styr på servicen og det er som oftest ret let at søge på de omkringliggende dages billetpriser også. Ofte kan man finde virkeligt store prisforskelle fra dag til dag, men jeg har altså valgt at springe sådan en gennemgang over, da det vil blive for omfangsrigt til dette medium.

Konklussion: Her var de billige flybilletter til New York!

Efter at have undersøgt priserne på de pågældende dage i tre forskellige gode søgemaskiner plus de bedst placerede flyselskabers hjemmesider må vi konkudere at de billige flybilletter til New York i dette tilfælde fandtes billigst med Momondo med en flyvning med Swiss Air over Zürich. Men konklussionen på denne guide er ikke, at det altid er det billigste sted at købe disse flybilletter. Konklussionen er at du altid bør gennemgå de samme trin, som jeg har gjort i denne guide for at finde det bedste tilbud.

Rejser til USA er billigere end til London!

Politiken bringer i dag en artikel om prisforskelle mellem USA og England – altså ikke hvad flybilletter koster men hvor billige de ting man forbruger på rejser er – fx motel, restauranter osv. Der er rigtigt mange penge at spare! Se her.




Relevante links om emnet, Flybilletter til New York

Links til vores artikler om flybilletter og afbudsrejser:

  1. 20 Kommentar(er)

  2. Af Claus den 18. dec, 2007 | Svar

    Der er alligevel ret store forskelle, hva?

    Men jeg savner ski priserne fra dengang man altid kunne finde en flybillet til NYC for ca 3000 kroner! ;-(

  3. Af Hule den 18. dec, 2007 | Svar

    Fin prisundersøgelse. tak for det.
    Har du før oplevet at finde billigere billetter ved også at tjekke flyselskabernes egne sider som du skriver.

  4. Af admin den 18. dec, 2007 | Svar

    Ja, det var tider – jeg ved ikke hvad der er sket siden prisen er steget lidt til NYC??

    Hule, tak for ordene! :-) Og ja, jeg har faktisk ofte sparet penge på flybilletter til både New York og Europa på den måde, så husk det hver gang du søger efter dem! :-)

  5. Af Kajas den 20. dec, 2007 | Svar

    Bare man var ansat i SAS – de flyver for næsten ingen penge med sådan nogle special tilbud eller standby billetter, har jeg hørt.
    New York er så fed en by og det er ærgeligt at man ikke har råd til at flyver derover oftere! ;-)

  6. Af admin den 21. dec, 2007 | Svar

    Kajas, jeg er helt enig. Hvis det var billigt nok, ville jeg tilbringe hver anden weekend i New York! :-)

  7. Af MIchael Knak den 13. jan, 2008 | Svar

    Syntes måske testen ikke er helt fyldestgørende.

    I de sidste 6 måneder har jeg pendlet frem og tilbage mellem USA (New York, Manchester) og billigst har undtagen 1 gang været Iceland Air.

    Og der findes jo flere store søgemaskiner end dem du nævner.

    Så min anbefaling er at man skal gå endnu mere grundig til værks.

    Jeg har brugt mange timer.. mange.. og ender altid ud med Iceland Air som billigst, og de har også andre fordele frem for de andre større selskaber.

    Vh
    Knak :-)

  8. Af admin den 14. jan, 2008 | Svar

    Tak for kommentaren og tippet om Iceland Air!

    Det er rigtigt at der er mange flere søgemaskiner, men spørgsmålet er om det er tiden værd at gennemsøge dem. Min erfaring taler for den metode som er beskrevet for at finde de billigste billetter til USA. Hvis du har en anden favorit søgemaskine, så post endelig linket her! :-)

  9. Af Linette den 17. feb, 2008 | Svar

    Bare lige en hurtig kommentar, så skal man have et amerikansk creditcard hvis man vil handle direkte på american airlines hjemmeside….desværre, da vi ellers lige havde fundet de perfekte billetter. Og i følge dem selv, har de ingen agent eller lignende i Danmark pt. hvor man kan købe dem.

    men continental airlines har jeg været rimelig heldig med!

  10. Af admin den 17. feb, 2008 | Svar

    Tak for en super kommentar. Jeg gad nok vide hvorfor man skal have amerikansk kreditkort for at købe flybilletter til New York, nogen som kan svare på det?

  11. Af Jesper Jensen den 2. mar, 2008 | Svar

    Jeg tjekker altid flypriser på hjemmesiden http://www.backpackerplanet.dk.

    Der har jeg ofte fundet billige flybilletter.

    Jeg har ikke været i New York, men jeg tror det er rimeligt generelt hvor priserne er billigst på flybiletter.

  12. Af Rejsehaj den 10. mar, 2008 | Svar

    Den bedste hjemmeside til at sammenligne priser på flybilletter er http://www.flyrejsen.dk – den bruger jeg altid for så ser jeg priser fra både rejsebureauer og flyselskaber. Min erfaring er at den viser de korrekte priser hvor mange andre sider nogen gange viser priser man ikke længere kan købe billetten til.

  13. Af Peter den 15. mar, 2008 | Svar

    Har ikke forsøgt dette endnu, men en side som http://www.cheaptickets.com ligger et godt stykke under momondo og alle de andre. Her betaler man i dollars, hvilket jo kun er en fordel. Jeg skal til washington og den tur koster ca. 4200 dkk, men kun 710 dollars på cheaptickets hvilket svarer til ca 3400 dkk. Det eneste jeg ikke har tjekket er om man skal have amr. kreditkort, men det mener jeg ikke at man skal. Jeg må desværre vente med at bestille, da jeg er usikker på hvornår jeg har tid til at tage af sted, men det er helt sikkert værd at checke de amr. sider.

  14. Af admin den 15. mar, 2008 | Svar

    Jesper, Rejsehaj og Peter, tusind tak for jeres tips til at finde de billigste billetter til USA! Mere af samme skuffe! :-)

  15. Af Søren Nielsen den 31. mar, 2008 | Svar

    Er ganske enig, det kan kræve et mindre detektivarbejde, at finde de billigste flyrejser til NYC og der kan være stor forskel, alt efter hvornår på ugen man rejser.

    Jeg skal selv der over til Maj (var der også i September) og begge gange har jeg valgt at flyve direkte. Jeg er simpelthen for magelig anlagt til at mellemlande. 8-9 timer i luften må være nok :-)

    Denne gang flyver jeg med Continental Airline for 4100 direkte tur-retur og det er jeg ganske fin tilfreds med. Et andet sted der også kan være en del penge at spare er, at tjekke hoteller på de forskellige sites. Der kan være en del besparelse. Jeg sparede 650,- ved at booke igennem et andet end jeg først havde besluttet mig for, ikke en formue, men man jo lige så godt bruge dem på noget andet.

  16. Af npts den 14. apr, 2008 | Svar

    Fin artikel!

    Hvis du skriver lignende artikler (om rejser), skal du endelig poste et link på http://www.godtur.dk :-)

  17. Af admin den 14. apr, 2008 | Svar

    Tak og held og lykke med jeres nye forum om rejser! :-)

  18. Af Lotte den 10. mar, 2009 | Svar

    Er der nogen som har erfaring med af flyve ud fra Sverige til New York, den svenske krone er jo lav i øjeblikket?

  19. Af admin den 10. mar, 2009 | Svar

    Godt spørgsmål, Lotte! Flybilletter til New York kunne sagtens tænkes at være billigere fra Sverige grundet prisen på de svenske kroner. Prøv at kigge forbi http://billigtisverige.dk/ for at se hvad de siger om sagen.

    Det Britiske Pund er i øvrigt også i lav kurs, så måske det er meget billigt med en flybillet via London til USA nu?

  20. Af Laura den 1. mar, 2010 | Svar

    Jeg har fundet en til USA fra london, retur til 1200.- Og en retur til London kan man ´sagtens få for 80 kroner. Men jeg kan self ikke huske hvor jeg så det!!

  21. Af Rasmus den 2. mar, 2010 | Svar

    Hej Laura.
    Tjek lige du fra London flyver fra samme lufthavn. Hvis ikke skal du lige påregne en bustur på et par timer, så du skal have lidt ekstra ventetid. Ryan air har tit billige billetter til London.

Skriv en kommentar eller et spørgsmål