PuIne.dk - Gode guides og artikler.

RSS-feed

BUKKEJAGT med Jagtriffel

D. 16. maj-15. juli er der bukkejagt med jagtriffel! Endelig er det blevet tid til bukkejagten igen. D. 16. maj starter sæsonen hvor det er tilladt at skyde råbukke med riffel. Mange jægere har sikkert allerede været ude og rekognisere terrænet. Bukkenes færd er noteret og utålmodigheden melder sig kraftigere og kraftigere. Her følger nogle nyttige informationer og gode råd, som kan være rare at have med sig når jagten går ind!




Råbukken

Råvildt er Danmarks mindste hjorteart; bukken vejer ca. 25-28 kg, dens sommerpels er ret tynd og rødlig og kan grundet fældningen godt se lidt pjusket ud. Råbukken er klart den mest jagtede hjorteart I Danmark. Statistikkerne viser heldigvis også at råvildtet klarer sig godt og trives i den danske natur. Råbukkens ‘hovedbeklædning’ kaldes for en opsats og altså ikke gevir som hos de øvrige hjortearter. Råbukken har allerede i det første leveår to opsatser, hvilket også er modsat de andre hjortearter, som typisk kun har én. Råvildtet er normalt aktivt hele dagen, men den største aktivitet ligger dog typisk omkring sol op- og nedgang. Derfor er chancen for jægeren også størst på disse tidspunkter.

Riffel – udstyret og jægeren må være klar!

Som med så meget andet afhænger et godt resultat på en bukkejagt af udstyret. Det er vigtigt at man bruger den rigtige riffel, den rigtige kaliber og det rigtige underlag. Som jæger er det utrolig vigtigt at man føler sig helt tryg ved det våben man bruger. Denne tryghed kommer af at have afprøvet riflen i forskellige situationer. Derfor er det altid en rigtig god ide at gå på skydebanen nogle gange, helst flere forskellige dage, da lys, vind og vejr ændrer sig. Man bør skyde på forkskellige afstande, så man ved hvilken maksimal afstand man kan skyde på. En god tommelfingerregel er at man bør kunne ramme inden for det der svarer til diameteren på et kaffekrus.


Sørg for at sætte dig godt ind i hvilken kaliber der egner sig bedst til både vildtet og den jagtriffel du anvender på bukkejagt. Desuden er det rart at have afprøvet ammunitionen på skydebanen også, selvom det måske koster lidt mere end træningsammunitionen.


Skydeunderlaget er også vigtigt. Afprøv de forskellige ting der findes, for nogle sætter mere pris på skydestokke mens andre har det bedst med f.eks. jagttasken.


Udover det nævnte bør man have en kikkert med, noget ordentligt kamouflagetøj og evt. en olie der reducerer den menneskelige duft.


Et sidste, men rigtig godt råd er at huske myggespray!

Sikkerhed på bukkejagt med jagtriffel

bukkejagt jagtriffel BUKKEJAGT med JagtriffelModsat haglvåben er en jagtriffel meget langtrækkende. Et affyret projektil kan uden problemer ‘flyve’ omkring 5-6 km. Det er derfor vigtigt at man ALTID husker at dobbelttjekke sit kuglefang. Kuglefanget er det der skal stoppe projektilet hvis ikke man rammer sit mål eller projektilet går igennem. Et ordentligt kuglefang er f.eks. en bakke eller, hvis man skyder fra skydestige, bare direkte ned i jorden. Husk at en skov eller lignende bestemt ikke er et sikkert kuglefang.


Hvert år sker der ulykker forårsaget af jagtrifler. Dette kan og skal minimeres ved at sikre sit kuglefang. Hvis ikke du er helt sikker på om kuglen bliver ‘fanget’ forsvarligt så lad være med at affyre skuddet!





God fornøjelse med bukkejagt…

Det er fedt at bruge tiden op til sæsonen starter på at forberede sig. Det giver ofte rigtig gode resultater hvis man bruger tid på at udforske terrænet og klargøre sit udstyr.


Tilbage er der bare at sige rigtig god fornøjelse, god jagt 2007 samt knæk og bræk!

Links til vores artikler om jagt:

Liste med relevante links

Vigtige generelle forbehold: Vi påtager os intet ansvar i forbindelse med din eller andres frivillige anvendelse af viden og informationer, som fremgår af disse sider. Det er helt på eget ansvar.

  1. 10 Kommentar(er)

  2. Af Keld Pedersen den 9. maj, 2008 | Svar

    Kan I nu også mene det???

    For oven skriver I at bukkejagten går ind den 15. maj!!!
    jeg mener det er den 16. men meget tidlig morgen.
    Må jeg høre nærmere? TAK

    M.v.h. Keld

  3. Af Mads den 9. maj, 2008 | Svar

    Hej Keld,

    Det er fuldstændig korrekt. Det er en fejl fra vores side, det bliver rettet med det samme. Godt set og god bukkejagt!

    Knæk og bræk,

    Mads

  4. Af admin den 9. maj, 2008 | Svar

    Så er det rettet. Bukkejagt starter 16. maj

  5. Af martin den 17. jun, 2008 | Svar

    spørgsmål hvor kan jeg få et jagt tegn??

  6. Af admin den 17. jun, 2008 | Svar

    Hej Martin
    Du kan se mere om hvordan du får et jagttegn her: http://puine.dk/jagttegn-37/

  7. Af Nikolaj Brandt den 31. okt, 2009 | Svar

    Hej Mads,

    God artikel. Jeg kan dog se at du mangler et nyttigt link til min blog :-)

    Kig forbi min blog, http://www.jagtblog.com.

    Mvh.
    Nikolaj

  8. Af Kim Pedersen den 25. jan, 2010 | Svar

    Hej
    Jeg ville gerne vide hvad den mindste lovlige kaliber er til raadyr,jeg er i besiddelse af en kal. 22/250,som er fuldt lovlig til White Tail deers i USA; paa forhaand tak for svaret.
    Kim

  9. Af Kaj den 14. maj, 2011 | Svar

    Til råvildt samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 3 – 5, kuglevægt mindst 3,2 g (50 gr) og anslagsenergi E100 mindst 800 J.
    Se evt:http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=bek20071010-full

  10. Af Anders den 17. maj, 2011 | Svar

    Fin side med gode links, mangler dog også et link til min blog :-)
    http://bukkejagt.blogspot.com/
    Her kan du købe en buk på vores revir, hvis du endnu ikke har haft heldet med dig eller hvis du bare mangler noget bukkejagt..

  11. Af connie øbro den 26. mar, 2012 | Svar

    hej.
    vil høre hvornår bukkejagten i år er d.15 eller den 16 jeg har heste at tage hensyn til de kan ikke lide de mange høje brag det giver.
    vh connie

Skriv en kommentar eller et spørgsmål