Det laver boligadvokaten i en bolighandel

Skal du ud og købe fast ejendom?

Mere end 80 % af de danske boligkøbere vælger at blive ledsaget af en boligadvokat i handlens afslutning. Det viser en undersøgelse fra juraportalen JUF.dk.

De mange boligkøbere er alene om handlen indtil det øjeblik, hvor de får en købsaftale – det er nemlig her, at juraen træder ind.

Se en kort video herunder som introduktion til emnet:

Hvad laver advokaten?

Boligadvokaten har flere forskellige opgaver i forbindelse med afslutningen af handlen:

  • At læse købsaftalen igennem og sikre, denne ikke indeholder juridiske problemer, der vil resultere i efterregninger for køber
  • Såfremt handlen foregår øst for Storebælt skriver købers advokat også skødet –sker handlen på Fyn eller i Jylland er det sælgers ejendomsmægler, der står for at skrive dette skøde
  • Refusionsopgørelse og lignende dokumenter skal laves
  • Handlen skal endeligt berigtiges, købesum frigives og det skal koordineres med ejendomsmægleren, der er sælges mandag

I det hele taget tager boligadvokaten sig af den praktiske afslutning af handlen. Det er boligadvokaten, der sikrer, at køber ikke ender med at få flere regninger, at pengene gives og skødet skrives og at det juridisk er sikkert at flytte ind i det nye hjem.

Hvad koster hele herligheden?

Advokater i Danmark har fri prisdannelse. Det betyder, at boligadvokaten i sidste ende selv bestemmer sin pris.

Der er dog udmærket konkurrence på markedet, og derfor er priserne i 2013 også nede på cirka 7.000 kroner og opefter inklusive moms for en komplet berigtigelse af bolighandlen.

Hvis du har indhentet en pris væsentligt højere end dette, kan det sandsynligvis betale sig at prøve igen med en udbudstjeneste:

Det er en lav pris taget den udgift, det er at købe en bolig i det hele taget i betragtning.

SKAL jeg have en boligadvokat?

Nej.

Der er intet krav om, at du som køber anvender en boligadvokat i forbindelse med handlen.

Men de fleste – 80 % jf. undersøgelsen fra JUF.dk – vælger alligevel at gøre det.

Det skaber en juridisk sikkerhed. Ansvaret for handlen overgår til advokaten, så viser der sig at være et problem, er det advokatens problem – og ikke dit som køber.

Jeg sælger – hvad nu?

Det er blevet populært at sælge ens bolig selv. Formålet er at spare de penge, man ellers skulle have afleveret til en mægler – ofte mere end 50.000 kroner.

Sælger du din bolig selv, kan du stadig få hjælp af en boligadvokat og derved undgå det juridiske ansvar i sagen. Boligadvokaten der hjælper dig som sælger vil sørge for at udfatte købsaftalen, skødet og stå for det juridiske (og overtage ansvaret) når du selv sælger din bolig.

Har du spørgsmål? Stil dem i en kommentar herunder!

En tanke om “Det laver boligadvokaten i en bolighandel”

  1. Hvem har det juridiske ansvar for, at købsaftalen bliver overholdt eks. at gæld ved pengeinstitut overtages som en del af salgsaftalen for sælger ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *