Som med alle andre fester af en vis størrelse, så kræver det noget forberedelse. Først og fremmest skal der aftales tid med kirken, men så snart det er på plads, så kan festforberedelserne begynde. Nedenfor finder du de tre hovedpunkter som vi mener, er de væsentligste af have styr på ved sådan en fest.

Invitationen

For at der overhovedet kan blive en fest, så skal der udsendes en invitation til barnedåb så gæsterne ved hvornår og hvor de skal møde op. Der er mange måder at angribe indbydelser på, men den letteste er naturligvis, at købe færdiglavede kort på posthuset eller i en boghandel. Så skal der bare skrives navn, sted og tidspunkt på indbydelserne inden de kan sendes af sted.

Andre synes, at en indbydelse til barnedåb skal være noget særligt og de vælger derfor at fremstille deres egne kreative indbydelser. På nettet findes der mange skabeloner og sider hvor folk viser deres kreationer frem og det kan give god inspiration. I værste fald kan man altid have de færdiglavede kort i baghånden som en nødløsning. Husk dog, at det er vigtigt at få indbydelserne ud så hurtigt som muligt. Ellers risikerer du, at der er nogle af gæsterne der har lavet andre planer.

Opdækningen

Når man holder en fest, så skal folk gerne have et sted at sidde. Derfor er det vigtigt at regne lidt på antallet af gæster i forhold til den plads man har til rådighed. Mange vælger at leje lokaler på cafeer eller i selskabslokaler for at have plads til alle gæsterne. En barnedåb kan ofte løbe op i både 50 og 80 gæster og det er de færreste der har plads til at huse alle derhjemme.

Vælger du at leje en cafe eller en restaurant, så er opdækningen og pladsen pludselig en andens problem. Det er dog stadig en god ide at du selv følger op på, at de ved hvad de laver. Er der noget der går galt, så vil det stadig i et eller andet omfang falde tilbage på dig som vært.

Maden

Slutteligt så skal folk have noget at spise. Fordi en barnedåb ofte er om formiddagen, så er der gerne tale om enten brunch eller frokost. Belært af erfaringer, så kan det godt betale sig, at lade andre tage sig af maden. Som vært har du ikke tid til både at tale med gæsterne, vise den lille guldklump frem, pakke gaver op og ellers sikre, at alt kører efter planen og til at stå i køkkenet og klare maden.

Lejer du et professionelt sted, så har de personale til både at tage sig af maden, serveringen og oprydningen. Det koster naturligvis mere end at holde det selv, men du vil personligt opleve at have en meget bedre fest uden så meget stress og besvær.

Barnedåb – En stor fest med en del planlægning is a post from: PuIne.dk

Tak til Skrold Antikvariat

Skrold Antikvariat har venligt stillet denne artikel om, metaldetektorer til rådighed. Skrold har bla.a. et stort udvalg af bøger om Danmarks historie, arkæologi og topografi.

Der findes selvfølgelig mange andre gode valg af metaldetektor, men sørg for at køb en med et anerkendt navn. En no name metaldetektor købt i et supermarked er spild af både tid og penge.

Før man begynder at søge skal man naturligvis have tilladelse af lodsejeren og evt. forpagter af jorden, det gælder også i skove, der er altid en ejer som skal give tilladelse. Det er god skik at sørge for at huller bliver pænt dækket til, og fund af sølvpapir, dåser, jernskrot osv. skal selvfølgelig medtages.

Finder man Danefæ med sin metaldetektor, skal det afleveres til nærmeste museum med arkæologisk ansvar for området hvor fundet er gjort, eller direkte til Nationalmuseet. Nationalmuseet har lavet en folder som fortæller hvad der er danefæ og skal afleveres: Nationalmuseets folder (PDF). Når man finder danefæ eller andet fra oldtiden er det meget vigtigt at fundstedet bliver registreret nøjagtigt enten på et detaljeret kort eller allerbedst med GPS. Derudover er det vigtigt at behandle genstanden varsomt, en hårdhændet rensning kan ødelægge mange detaljer, som en professionel konservering kunne have reddet. Jordfundne genstande af sølv kan være meget skrøbelige, og smuldre væk som ingenting.

For at komme godt i gang med at søge med metaldetektor er det en god ide at kontakte en af de mange amatørarkæologiske foreninger som findes over hele landet, der er også foreninger for metaldetektorsøgere for eksempel Thy-Morsdetektorforening og Tellus, alle foreninger som samarbejder med lokale museer. Foreningerne afholder fælles ture og træf hvor detektorfolk fra hele landet og endda fra Norge og Sverige møde og udveksler erfaringer. På internettet finder også forums hvor der fremvises og diskuteres fund og metaldetektorer for eksempel Fibula.dk
SDA (Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer) afholder med jævne mellemrum kurser i metaldetektor søgning.

METALDETEKTOR: Find fortiden – guide til Metaldetektorer is a post from: PuIne.dk

I FORM

En meget kendt motionsside er www.iform.dk. På denne motionsside er det muligt for dig at søge information om mange forskellige sportsgrene, hvis det er det, du er interesseret i. Der er utrolig mange funktioner på iform.dk. Det er bl.a. muligt at få lavet et træningsprogram, der passer helt perfekt til netop dig. Dette er en fordel, da andre træningsprogrammer ikke med sikkerhed passer til dit temperament, form og interesse. Desuden er der en masse tests på hjemmesiden. Det kan være tests på din viden om f.eks. sex, men også tests, der viser, hvor længe du er om at forbrænde en mars-bar ved en bestemt aktivitet. Denne test kan findes på dette link: http://www.iform.dk/Crosslink.jsp?d=100&a=4264&submit.x=9&submit.y=3. De fleste tests er nu bare for sjov, men nogle af dem kan man lære noget af, man skal bare huske at tage dem med forbehold.

På motionssiden findes også en del artikler om sund kost. En masse tips til, hvordan man kan leve sundere, er altid gode at have. Hvis du vil vide noget om mad, kan dette link besøges:http://www.iform.dk/Crosslink.jsp?d=473&a=4040.

På denne motionsside handler det ikke udelukkende om motion, men også om, hvordan du har det mentalt. Der er en del information om stress; både tests (som endnu engang bør tages med forbehold), hjælp til stressede og fakta om stress.

Hvis du rigtig godt kan lide denne motionsside, kan det faktisk lade sig gøre at blive abonnent, så du får tilsendt I FORMs blad. Hermed kan du hele tiden holde dig opdateret om bl.a. sund mad, motion, sex, psykologi og medicin.

Stjerner

I FORMs motionsside er en side, der spænder vidt. Den har en masse gode artikler, og det er nemt at finde rundt på siden, som også har et behageligt design.

Motion-online

En anden god motionsside er www.motion-online.dk. Her kan du bl.a. finde en masse forskellige styrketræningsøvelser. På denne motionsside er det også muligt, at få noget information om sund kost. Desuden er der også på denne motionsside forskellige tests. Disse tests handler dog (i modsætning til I FORMs) mest om kondition og motion. Her er det også muligt at give kommentarer til de forskellige tests på siden. Så man kan debattere i et forum sammen med andre, der også er interesseret i sport, eller ønsker, at blive det. Nogle gange kan det faktisk være det bedste at snakke med mennesker, der er i samme situation som én selv. Her er et eksempel på et forum, hvor der er én, der har stillet et spørgsmål, som de andre deltagere forsøger at svare.

På denne motionsside er det også muligt at få tips til, hvordan man skal tabe sig, og hvad du skal gøre for at undgå at tage på.

Derudover er det også på denne motionsside muligt at få lavet et træningsprogram.

Stjerner

Motion-online er en let overskuelig hjemmeside. Billederne til forskellige øvelser er gode, og man er ikke i tvivl om, hvordan øvelserne skal udføres. Det, der mangler, er bare mere information omkring forskellige sportsgrene. Designet er lidt firkantet og ”hårdt”, men hvis man ser bort fra det, er hjemmesiden også nem at finde rundt på.

SlankeDoktor

www.slankedoktor.dk er en motionsside, der mest henvender sig til folk, der ønsker at tabe sig, men eventuelt har problemer med det. Det kan være, hvis du har problemer med at tage dig sammen til lige at tage den løbetur. Eller det ikke er helt nemt at holde sig fra de chokoladekiks. På denne motions- og sundhedsside kan du nemlig skrive med dine online-venner, der hjælper til med at bakke dig op, når du er ved at falde i. Desuden kan du skrive dagbog over, hvad du spiser i løbet af dagen, hvilket også kan hjælpe dig til at forstå, hvad det er, du gør forkert, når du tager på.

Denne hjemmeside handler mere om at spise og leve sundt end motion.

Stjerner

Denne side er ikke en reel motionsside, men den er værd at nævne, da der er utrolig mange, der har haft glæde af den. For det er svært at stå alene om at skulle tabe sig, men med sine slankedoktorvenner går det nemmere. Siden kan ikke tildeles stjerner, da det egentlig ikke er en motionsside, men en slankeside.

Go-motion

www.gomotion.dk er også en motionsside. Her er det bl.a. muligt over netshoppen at bestille varer hjem til at dyrke motion med. Det er f.eks. pilatesbolde, elastikker, fitnessmaskiner, pulsure, bandager og meget mere. Og på denne motionsside er det muligt at finde ud af, hvad du skal bruge de forskellige ting til, og hvordan. Der er bl.a. givet eksempler, som kan ses her: http://www.gomotion.dk/pe1.asp?p_id=186. Det kan også lade sig gøre at finde træningsprogrammer på Go-motions hjemmeside, og desuden er der et tilhørende blad.

Stjerner

Udbuddet af artikler på motionssiden er lidt svagt, men de, der er, er brugelige. Der står både noget om kost, motion, styrketræning og gode tips. Dette er alle gode emner, der er bare ikke så meget af det. Så det, der står, er godt, der står bare ikke nok.

Det er en stor fordel, at man kan bestille forskellige redskaber på siden, og at der så er ideer til, hvordan nogle af dem skal bruges.

Andre motionssider

http://dr.dk/Motion/forside.htm

Denne side er god til at finde forskellige øvelser.

http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Krop_motion/forside.htm

Motionssiden er mest henvendt til børn.

http://www.netdoktor.dk/overvaegt/artikler/hvorformotion.htm

Her kan du få information om mere medicinske grunde til at motionere.

http://www.madlog.dk/om_madlog

En hjælp til at tælle de kalorier, du indtager i løbet af dagen.

MOTION: Guide til Motionssider på Nettet is a post from: PuIne.dk

Tak til Skrold Antikvariat

Vi har fået fornem hjælp til denne guide om brugte bøger hos Skrold Internet Antikvariat. Der er stort udvalg og god betjening, så besøg www.skrold.dk

Brug google til at finde brugte bøger

Man skriver ganske simpelt bogens titel i søgefeltet i anførselstegn: ”bogtitel” så vil man i de fleste tilfælde få søgeresultater fra antikvariater med den brugte bog på lager. Hvis det ikke er tilfældet, hvis bogens titel fx er almindelig forekommende, får man som regel det ønskede resultat ved at tilføje forfatternavnet til søgningen. Hvis dette også fejler er mange antikvariater tilsluttet fælles søgeportaler. Den største som har ca. 100 antikvariater fra Danmark, Norge, Sverige og Finland er ”antikvariat.net”.  En anden søgeportal for brugte bøger, som er godt på vej, med for tiden 22 danske antikvariater er ”bogtorvet.net”. Vil man søge internationalt er der ”used.addall.com” hvor der er over 20.000 boghandlere med brugte bøger tilsluttet fra hele verden.

Nye bøger i antikvariat

Bøger i dag har et meget kort liv i den almindelige boghandel, efter få år har de været på tilbud og er gledet ud af sortimentet. Mange gange kan man være heldig at finde nye bøger, anmeldereksemplarer til halvdelen eller to tredjedel af prisen i løbet af kort tid.

Indbundet eller ikke?

Der har i dag indfundet sig en uheldig tendens til at bruge engelsk til bogbetegnelser også. Mange benævner en indbunden bog ”hard cover” eller endnu værre ”hard back”. Før i tiden havde man den læderindbundne bog, enten halvlæderbind eller endnu finere: hellæderbind. Der var også bøger i kunstlæder; fablea eller pluviusin eller bøger indbundne i fin lærred; shirtingbind, omkring forrige århundredeskifte med kunstnerisk udsmykning og forgyldning.

Bøger der er hæftede benævnes ofte som ”soft cover”. Den eneste engelske betegnelse som jeg syntes er bedre end den danske er ”paperback” det lyder lidt flottere end ”billigbog” der som regel er trykt på dårligere papir, med fræset ryg og limet i omslag. Når du køber brugte bøger, vil du se at prisen i høj grad afhænger af hvordan disse bøger er indbundet. Men husk at fornøjelsen og levetiden ved en velindbundet bog let opvejer den lidt højere pris.

Første udgaver af bøger

Et forhold der ofte har betydning for prisen på en brugt bog, er hvilken udgave af bogen det er. En ”rigtig” første udgave er 1.udg.1 opl. på det originalsproget. Førsteudgaven kendes som regel ved at der ikke står oplysninger i kolofonen om hvilken udgave det er. Kolofonen med oplysninger om forlag og trykkested finder man som regel på bagsiden af titelsiden. Den kan også stå på en af de sidste sider i bogen.

Brugte bøger for billige?

Desværre er det ikke alle antikvariater der er lige omhyggelige med at give oplysninger om indbinding og udgave på de brugte bøger, og man møder af og til private salgssider på internettet hvor der kun er oplysninger om ”Titel” og ”Forfatternavn” på bøgerne til salg. Der kan man godt blive slemt skuffet hvis den udgave man modtager er en godt læst billigbogsudgave. Mange gamle brugte bøger kan i dag fås til en særdeles billig pris, læderindbundne bøger fås ofte til under hundrede kr. Jeg er endda blevet fortalt at antikvitetshandlere samler læderindbundne bøger i containere og sender til England og USA hvor rigmænd køber dem til dekoration. Det syntes jeg er synd og skam for gode danske læderindbundne bøger.

BRUGTE BØGER – Sådan sparer du penge med brugte bøger is a post from: PuIne.dk

Første puslespil var lavet af skøre John Spilsbury

Det første puslespil blev lavet af John Spilsbury i år 1760. Han lavede egentlig verdenskort. Verdenskortet tegnede han på et stykke træ og skar det i stykker. Han skar over landegrænserne, så hver brik var et land. Dette første puslespil blev brugt som hjælp til at lære britiske elever geografi. Det var først i slutningen af 1800-tallet, at puslespillene blev lavet af pap, og på det tidspunkt blev det mest brugt til børnepuslespil. Men i starten af 1900-tallet blev de af pap mere almindelige, selvom det dog stadig var træpuslespillene, der dominerede. Det vigtigste tidspunkt i puslespillets historie var i 1920’erne og 1930’erne, hvor de både blev henvendt til børn og voksne.

Puslespil på Internettet er først kommet til langt senere. Det smarte ved det er, ingen brikker bliver væk, og hvis man har en bærbar computer, kan man have det med overalt.

Motiver og former i puslespil

Man kan stort set selv bestemme motivet på puslespillet, da der er næsten ubegrænsede muligheder for, hvordan ens puslespil skal se ud. Mest kendte er dog puslespil med naturmotiver som bjerglandskaber og slotte. Det kan bare godt blive kedeligt i længden at kigge på de utallige puslespil med bjergsøer, storbyer, landsbyer og diverse andre friluftsbilleder. Derfor er der heldigvis også mange puslespil med motiver, som er lavet på computeren. Fx verdens største puslespil på 24.000 brikker, som har et fantastisk motiv med utrolig mange detaljer. Computeren giver designerne uanede muligheder for at lave billeder til spillene.

Men hvis de endeløse rækker af billeder ikke synes at fange dig, kan der også laves puslespil med dit helt eget personlige billede. Der er flere producenter, der med glæde laver puslespil, som du kan sætte dit personlige præg på. Hvis du ønsker dig et puslespil med din dejlige kat eller et puslespil af din kæreste, kan de fikse det.

Men, men, men, hvis det stadig ikke er nok, og puslespillene bare ikke er udfordrende nok, kan de også fås helt uden motiv. Ved sådan et puslespil bliver man nødt til at kigge på brikkernes former. Formerne på brikkerne kan også være meget forskellige. Mest almindelige er de brikker med to huller overfor hinanden og to tapper overfor hinanden. Nogle puslespil består faktisk udelukkende af sådanne brikker. Derudover er der børnepuslespil, der som regel består af en træplade med nogle huller i, hvor brikkerne skal passe. Brikkerne har tit former som dyr eller ganske almindelige cirkler, firkanter og trekanter i forskellige størrelser.

3D-puslespil er også interessante. Man kan bygge sin helt egen lille model af Eiffeltårnet i puslespilsbrikker.

Hvad gør jeg – hvordan “løser” jeg et stort puslespil?

Hvordan man starter på sit puslespil, kommer helt an på hvilken slags, det er. Hvis det er et landskabsbillede på fx 1000 brikker, vil det være oplagt at begynde med at finde alle kantbrikkerne. Det er altid rart at have en ramme om det, man laver. Derefter er det nærliggende at sortere brikkerne efter farve, så man har en masse forskellige små bunker. Dette begrænser den store mængde brikker, så det er mere overskueligt at få samlet sit puslespil.

Hvis man derimod har et puslespil uden motiv, bliver man nødt til at finde sin egen måde at sortere brikkerne på. Selvfølgelig skal de sorteres efter form og antal tapper eller huller, men da formerne er meget forskellige fra puslespil til puslespil, må man finde sit eget system.

Når puslespillet endelig er færdigt, kan man skille det ad og lægge det i kassen, så man kan nyde det en anden god gang. Man kan også lime det fast på en plade og hænge det op som vægpynt, hvis man lyster.

At lime puslespillet fast

Den nemmeste måde at lime det på er ved at have en plade liggende under puslespillet og ovenpå puslespillet. Så skal man tage fat om begge plader og vende dem om. Dette er nemmest, hvis man er to personer, så man holder fast i hver sin ende af pladerne. Derefter smører man lim på bagsiden af puslespillet og sørger for at komme helt ud i hjørnerne. Det er også vigtigt at bruge meget lim, da der skal være lim på næsten hver eneste brik. Når limen er påført lægger man pladen ovenpå og stiller noget tungt på pladen som fx nogle bøger.

Afvænning?

Nej, der er absolut ingen grund til at komme på afvænning, hvis man er blevet afhængig af puslespil. Det lyder utroligt, men puslespilslægning er faktisk en fantastisk god metode til at blive afstresset på. Man kan sidde alene uden at tænke på noget og udelukkende koncentrere sig om, hvor denne brik nu lige passer. I en stresset hverdag, som mange danskere har, er det et utrolig godt middel til at slappe af. Derudover er det et fabelagtigt alternativ til diverse computerspil og Tv-serier. Hvis man ikke har lyst til at sidde alene og lave det, kan det være rigtig hyggeligt at være flere om at lægge puslespillet. Der findes faktisk puslespilshold, som tager til stævner og konkurrer mod hinanden i puslespilslægning.

Links om puslespil

http://www.ritaolesen.dk/puslespil/puzzle_puslespil.htm

http://www.spilcompagniet.dk/shop/frontpage.html

http://www.sjovespil.dk/gratisspilonline/puslespil/puslespil/index.php

http://www.minimums.dk/group.asp?group=140&sub=140

http://da.wikipedia.org/wiki/Puslespil

http://en.wikipedia.org/wiki/Jigsaw_puzzle

http://www.jigsaw-puzzle.org/jigsaw-puzzle-history.html

PUSLESPIL – Hele Historien om Puslespil og hvordan du gør is a post from: PuIne.dk

Jeg har på siden, Grundcreme, beskrevet fremgangsmåden ved almindelige, dagligdags cremer og lotions med forskellige tilsætningsstoffer. Her kommer så opskriften på en ret fast rynkecreme, som er bedst egnet til krukker (ikke flasker), og som på grund af de mange indholdsstoffer er dyr at lave den 1. krukke af – men når så råvarerne er indkøbt, får man til gengæld rigtig mange krukker creme for prisen af en almindelig købecreme fra Matas eller Magasin.

Til Rynkecreme skal du bruge:

• 10 gram VE-fedt
• 10 gram MF-fedt
• 20 gram lanettevoks
• 380 ml vand
• 50 gram sheasmør
• 10 ml karotin
• 30 gram lanolin
• 4 ml E-vitamin
• 8 ml A-vitamin
• 30 ml glycerin
• 8 ml GLA-olie
• 2 ml benzoetinktur
• 8 ml NNF-komplex
• 4 ml AHA-frugtsyre
• 4 ml Atamon

Ingredienserne giver i alt godt en halv liter rynkecreme, som fordeles i f.eks. 10 krukker a 50 ml. Eller du kan halvere opskriften.

Procedure for rynkecreme:

VE-fedt, MF-fedt, lanettevoks og vand smeltes sammen under omrøring til ca. 80 grader, altså knap kogepunktet. Tages af varmen. Sheasmør, lanolin og glycerin røres i. Når det er smeltet, tilsættes E-vitamin, A-vitamin og Atamon. Herefter rører man til cremen er kølet til stuetemperatur. Først da tilsættes GLA-olie, benzoetinktur, NNF-komplex og MÅSKE AHA-frugtsyre. (Læs om dette nedenfor.) Der røres kraftigt i et par minutter, før cremen hældes på glas. Den rest, der så er i gryden tilsætter du lidt mere demineraliseret vand og en dråbe Atamon, så har du samtidig den mest vidunderlige bodylotion til dig selv.

Færdig – rynkecreme som naturkosmetik done. 10 værtindegaver på en halv time! Men pas på – de bliver afhængige, veninderne, og vil have mere.

Lidt om råvarerne:

Grundcreme indeholder en beskrivelse af grundingredienserne, blandt andet hvordan man får vand og olie til at hænge sammen og blande sig rigtigt. Herudover er der i denne creme:

Sheasmør: Kommer fra en afrikansk stor busk/lille træ. Virker blødgørende og har en naturlig solfaktor på ca. 2.

Lanolin: Er ikke vegetabilsk. Det er naturligt uldfedt, og den type fedtstof, som ligner vores eget mest. Læs mere om dette på Hjemmeapoteket. Kan erstattes med tilsvarende mængde mandelolie eller udelades, og du vil stadig have en rigtig, rigtig god creme – men vegetabilsk.

A-vitamin og E-vitamin: De to vitamintyper understøtter hinanden og modvirker de frie radikalers nedbrydning af huden. E-vitamin gør desuden huden mere elastisk, og den holdbarhedsforlænger cremen.

Karotin er proA-vitamin, altså A-vitamin på et ikke rafineret stadium. Det virker beskyttende på huden (der er karotin i gulerødder), og det giver cremen en meget fin, gul farve.

GLA-olie: Fantastisk olie fuld af flerumættede fedtsyrer, nogle spiser / indtager GLA-olie for helbredets skyld. I naturkosmetik styrker den iltoptagelsen i huden og virker blødgørende.

Benzoetinktur: Virker desinficerende på urenheder og konserverende i cremen. Tilføjer desuden en meget behagelig duft til cremen.

NNF-komplex: Er en vegetabilsk ekstrakt som virker genopbyggende på huden og det er næppe en af de ting, du bør springe over i denne opskrift. (Købes hos Urtegården.)

AHA-frugtsyre: Denne ingrediens kan diskuteres. Frugtsyren virker som en slags peeling på huden, er med til at fjerne døde hudceller, så huden ser frisk ud. Men for meget AHA-frugtsyre kan virke irriterende, men i denne opskrift bruger vi under 1%, så huden bliver ikke afhængig af frugtsyren, den virker ikke peelende men er med de andre tilsætningsstoffer med til at skabe en rigtig god all roundcreme, som kan bruges både nat og dag.

Rigtig god fornøjelse med cremeproduktionen.

Links til vores artikler om naturkosmetik:

• Rynkecreme
• Grundcreme
• Tilsætningsstoffer
• Solbeskyttelse
• Hjemmeapoteket
• Hjemmelavet sæbe
• Sæbesyderi

Liste med relevante links

• http://urtegaarden.dk


• http://www.urtegartneriet.dk


• http://www.anmanaturprodukt.dk/


• http://www.mellisa.dk/


• http://www.cchobby.dk/


• http://hobbyvirksomhed.dk

Vigtige generelle forbehold: Vi påtager os intet ansvar i forbindelse med din eller andres fremstilling og brug af råd og opskrifter hér fra siderne. Alt er på eget ansvar, og hvis du er i tvivl om sikkerhed eller virkninger, opfordrer vi dig til at rådføre dig med de rette autoriteter på området inden du helt på eget ansvar eventuelt forsøger dig med opskrifter, anvendelse mm.

RYNKECREME – Naturkosmetik is a post from: PuIne.dk

En creme består grundlæggende af vand- og olieopløselige ingredienser. Vand og olie vil normalt skilles, men man bruger emulgator til at få det til at hænge sammen. Derfor er det nogle specielle fedtstoffer, der skal bruges, nemlig MF-fedt og VE-fedt. Lanettevoks bruges til at stabilisere cremen med. De er heldigvis langtidsholdbare. Hvis du køber ind, så skal du gennemgående beregne dobbelt så meget MF-fedt som VE-fedt og lanettevoks. Det veksler lidt fra opskrift til opskrift, men i det lange løb passer det: Køb 200 gram MF-fedt, når du køber 100 gram VE-fedt.

Nødvendige redskaber til grundcreme:

• En helt ren, lille gryde
• Et piskeris – helst et spiralpiskeris i passende størrelse
• En kogeplade eller et komfur

Ingredienser til en grundcreme eller lotion:

• VE-fedt
• MF-fedt
• Lanettevoks
• Demineraliseret vand
• Glycerin
• Atamon eller andet konserveringsmiddel

VE-fedt, MF-fedt og lanettevoks er vegetabilske og spiselige fedtstoffer. VE og MF bruges som nævnt som emulgator – hvis du ikke bruger emulgator vil cremen skille, ligesom når du ryster en olie/vand-dressing. Lanettevoksen bruges til at give cremen konsistens. De tre fedtstoffer købes hos Urtegården eller hos en anden leverandør af ingredienser til naturkosmetik.

Demineraliseret vand har du måske i forvejen til strygejernet. Det er billigere at købe det på tankstationer end i supermarkeder/Matas. Du kan også bruge almindeligt postevand, men så er der større risiko for, at cremen mugner. Men det kan lade sig gøre, f.eks. hvis du vil lave creme på basis af en urtete.

Glycerin er et flydende sukkerstof. Det tilfører huden fugt og fordamper ikke som vand gør. Det kan købes mange steder, f.eks. Matas, men hvis du vil have, at det skal være vegetabilsk, skal du købe det hos Urtegården eller en tilsvarende leverandør.

Atamon er et konserveringsmiddel, der anvendes meget i husholdningen f.eks. til syltningen. Det er billigt og fås i supermarkeder. Du kan også vælge et andet konserveringsmiddel, eller du kan lave cremen helt uden konservering. Så skal den bare opbevares i køleskab og bruges inden for en uge. Hvis du har hygiejnen i top, når du laver creme og bruger konserveringsmiddel, kan din creme holde sig lige så godt som de industrifremstillede og i hvert fald et år.

Grundopskrift:

• 10 gram VE-fedt
• 10 gram lanettevoks
• 20 gram MF fedt
• 200-250 ml. demineraliseret vand

De fire ingredienser smeltes sammen til knap kogepunktet i en gryde under stadig omrøring.

Der slukkes for varmen. Og så tilsætter man

10-20 ml. glycerin

2 ml. Atamon (0,5% af den samlede crememængde skal være Atamon, så hvis du regulerer på de øvrige ingredienser, skal du lige tjekke, om der stadig er nok Atamon til at konservere grundcreme). Eventuelt øvrige tilsætningsstoffer, læs om disse her: Tilsætningsstoffer

Der røres til cremen er kølet af til stuetemperatur. Så hælder du den på krukker eller flasker.

TIP 1: Lotion er creme med mere vand i. Lotions er billigere end creme, fordi man betaler for ekstra destilleret vand.

TIP 2: Hvis du halverer opskriften og sjusser dig frem med mængden af glycerin, kan du undlade Atamonen og smøre hele familien ind i nylavet creme. Det tager kun 10 minutter, når man er vant til det. Lun, ukonserveret creme er dejligt.

Links til vores artikler om naturkosmetik:

• Rynkecreme
• Grundcreme
• Tilsætningsstoffer
• Solbeskyttelse
• Hjemmeapoteket
• Hjemmelavet sæbe
• Sæbesyderi

Liste med relevante links

• http://urtegaarden.dk


• http://www.urtegartneriet.dk


• http://www.anmanaturprodukt.dk/


• http://www.mellisa.dk/


• http://www.cchobby.dk/


• http://hobbyvirksomhed.dk

Vigtige generelle forbehold: Vi påtager os intet ansvar i forbindelse med din eller andres fremstilling og brug af råd og opskrifter hér fra siderne. Alt er på eget ansvar, og hvis du er i tvivl om sikkerhed eller virkninger, opfordrer vi dig til at rådføre dig med de rette autoriteter på området inden du helt på eget ansvar eventuelt forsøger dig med opskrifter, anvendelse mm.

GRUNDCREME is a post from: PuIne.dk

Råbukken

Råvildt er Danmarks mindste hjorteart; bukken vejer ca. 25-28 kg, dens sommerpels er ret tynd og rødlig og kan grundet fældningen godt se lidt pjusket ud. Råbukken er klart den mest jagtede hjorteart I Danmark. Statistikkerne viser heldigvis også at råvildtet klarer sig godt og trives i den danske natur. Råbukkens ‘hovedbeklædning’ kaldes for en opsats og altså ikke gevir som hos de øvrige hjortearter. Råbukken har allerede i det første leveår to opsatser, hvilket også er modsat de andre hjortearter, som typisk kun har én. Råvildtet er normalt aktivt hele dagen, men den største aktivitet ligger dog typisk omkring sol op- og nedgang. Derfor er chancen for jægeren også størst på disse tidspunkter.

Riffel – udstyret og jægeren må være klar!

Som med så meget andet afhænger et godt resultat på en bukkejagt af udstyret. Det er vigtigt at man bruger den rigtige riffel, den rigtige kaliber og det rigtige underlag. Som jæger er det utrolig vigtigt at man føler sig helt tryg ved det våben man bruger. Denne tryghed kommer af at have afprøvet riflen i forskellige situationer. Derfor er det altid en rigtig god ide at gå på skydebanen nogle gange, helst flere forskellige dage, da lys, vind og vejr ændrer sig. Man bør skyde på forkskellige afstande, så man ved hvilken maksimal afstand man kan skyde på. En god tommelfingerregel er at man bør kunne ramme inden for det der svarer til diameteren på et kaffekrus.

Sørg for at sætte dig godt ind i hvilken kaliber der egner sig bedst til både vildtet og den jagtriffel du anvender på bukkejagt. Desuden er det rart at have afprøvet ammunitionen på skydebanen også, selvom det måske koster lidt mere end træningsammunitionen.

Skydeunderlaget er også vigtigt. Afprøv de forskellige ting der findes, for nogle sætter mere pris på skydestokke mens andre har det bedst med f.eks. jagttasken.

Udover det nævnte bør man have en kikkert med, noget ordentligt kamouflagetøj og evt. en olie der reducerer den menneskelige duft.

Et sidste, men rigtig godt råd er at huske myggespray!

Sikkerhed på bukkejagt med jagtriffel

Modsat haglvåben er en jagtriffel meget langtrækkende. Et affyret projektil kan uden problemer ‘flyve’ omkring 5-6 km. Det er derfor vigtigt at man ALTID husker at dobbelttjekke sit kuglefang. Kuglefanget er det der skal stoppe projektilet hvis ikke man rammer sit mål eller projektilet går igennem. Et ordentligt kuglefang er f.eks. en bakke eller, hvis man skyder fra skydestige, bare direkte ned i jorden. Husk at en skov eller lignende bestemt ikke er et sikkert kuglefang.

Hvert år sker der ulykker forårsaget af jagtrifler. Dette kan og skal minimeres ved at sikre sit kuglefang. Hvis ikke du er helt sikker på om kuglen bliver ‘fanget’ forsvarligt så lad være med at affyre skuddet!

God fornøjelse med bukkejagt…

Det er fedt at bruge tiden op til sæsonen starter på at forberede sig. Det giver ofte rigtig gode resultater hvis man bruger tid på at udforske terrænet og klargøre sit udstyr.

Tilbage er der bare at sige rigtig god fornøjelse, god jagt 2007 samt knæk og bræk!

Links til vores artikler om jagt:

• Bukkejagt
• Jagtrejser
• Duejagt
• Jagttegn

Liste med relevante links

• http://www.skovognatur.dk/Emne/Jagt/Jagt/VejledningRiffeljagt.htm


• http://netnatur.dk/Riffeljagt.54.0.html


• http://www.skydestok.dk


• http://www.jjs.dk/2003_lak_riffeljagt/index.htm


• http://netnatur.dk/Riffeljagt.54.98.html


• http://www.jagtformidling.dk

Vigtige generelle forbehold: Vi påtager os intet ansvar i forbindelse med din eller andres frivillige anvendelse af viden og informationer, som fremgår af disse sider. Det er helt på eget ansvar.

BUKKEJAGT med Jagtriffel is a post from: PuIne.dk

Man kan i dag komme hvorhen i verden det skulle være og med mulighed for at jage alverdens former for dyr, ligefra impalaer og bøfler i Afrika til bjørne i Canada. Så hvis man vil have nye udfordringer det måske en ide at tage til udlandet og prøve kræfter med de muligheder der er.

En oplevelse for livet når man rejser på jagt

For mange jægere er en jagtrejse til udlandet en oplevelse for livet. Typisk er det ikke kun det vildtmæssige udbytte der spiller ind men også den anderledes kultur og natur man oplever i sin mest intense form. Det er jo netop det der gør jagt så fantastisk, at man får mulighed for at komme helt tæt på dyr, natur og elementer.

Arrangører af jagtrejser

Der findes i dag et stort udvalg af rejsearrangører, der har specialiseret sig helt i jagtrejser. Man bør dog, som med alt andet i livet, ikke være helt ukritisk og se sig godt for når man vælger arrangør og rejse.

For det første er det en god ide at forhøre sig hos flere forskellige rejseselskaber med jagtrejser. Man bør forhøre sig om hvad man kan forvente af vildttæthed, hvad man kan forvente af jagten og hvordan den afholdes samt f.eks. succesrater og trofæstørrelser på disse jagtrejser. Det vil aldrig være noget problem for en seriøs arrangør at give disse oplysninger.

Ellers er det smarteste man kan gøre næsten at snakke med andre jægere og høre deres erfaringer, dette vil ofte give det bedste indblik.

Jagtrejser og ophold i udlandet

På langt de flerste jagtrejser betaler man en aftalt pris for selve arrangementet, der indebærer indkvartering, forplejning, kost og drikkevarer, jagtføring og lokal transport. Det er virkelig vigtigt at man ved om f.eks. den lokale transport er med i prisen, for ellers kan det hurtigt blive en dyr affære.

Mange jagtrejser sælges som pakker, men der er stadig mange der sælges på dagsbasis. Den sidstnævnte giver ofte større mulighed for den rejsende jæger til selv at planlægge sin tur, men man skal være ekstra opmærksom på de eventuelle ekstraomkostninger der måtte være.

For større vildtarter betaler man oftest en trofæafgift på jagtrejsen og måske et ekstra beløb for blot at nedlægge dyret. I pakkerejserne er der ofte inkluderet et antal stykker vildt, mens man på øvrige og egne rejser skal betale særskilt for dem alle. Det er yderst vigtigt at det er fuldstændig klart og på skrift hvad man betaler og hvordan. Når først dyret er nedlagt er der jo ingen vej tilbage.

Mange vælger at bringe trofæer, hvad enten det er skind en opsats eller noget tredje, med hjem til sig. Det er en naturlig og respekteret ting, men man må huske at styr på de gældende regler for trofæimport – gerne inden man vælger en jagtrejse.

Links til vores artikler om jagt:

• Bukkejagt
• Jagtrejser
• Duejagt
• Jagttegn

Liste med relevante links om jagtrejser

• http://www.diana.dk/


• http://www.africanadventure.dk/


• http://www.at-jagtrejser.dk/


• http://www.scotsport-jagtrejser.dk/


• http://www.remodex.dk/


• http://www.limpopo-travel.com/


• http://www.lbjagtrejser.dk/

Vigtige generelle forbehold: Vi påtager os intet ansvar i forbindelse med din eller andres frivillige anvendelse af viden og informationer, som fremgår af disse sider. Det er helt på eget ansvar.

JAGTREJSER is a post from: PuIne.dk

Den bygger rede i skoven hvor den også opholder sig om natten. Skovduen er en fantastisk ‘levende’ fugl. Dens flyvemønster er ofte uforudsigeligt og så kan den flyve helt fantastisk hurtigt. I medvind op mod 100 km/t. Den udfordring det medfører er med til at gøre det til en foretrukken vildtart for mange jægere.

Duejagt fra skjul ved fourageringspladser

Skovduer trækker til foderstederne tidligt om morgenen samt om eftermiddagen. Det er disse perioder man vil opleve den klart højeste intensitet. Hvis det bygeregner en dag vil man opleve at duerne trækker imellem bygerne, men ikke mens det regner.

Duer har nogle foretrukne afgrøder, hvoraf de vigtigste er raps, ærter og til dels hvede. Kun i sjældne tilfælde, hvor ingen af de andre forefindes, vil man se duer der trækker til bygmarker.

På en nyhøstet raps- eller ærtemark kan man opleve at duerne flyver omkring i hundredevis eller bare kommer en efter en fra højre og venstre, dog er det vigtigt at huske at en due altid vil lande mod vinden.

Det er en nødvendighed at have et godt skjul når man er på duejagt. Duens syn er ualmindeligt godt og vil derfor hurtigt se et menneskes lyse hud eller glinsende øje. Full-camo tøj er at anbefale, da man her opnår den bedste dækning.

Udstyr til duejagt

Skjulet er som nævnt en nødvendighed. Man kan enten bruge et helt kunstigt, som ofte kan sammenklappes og derfor lettere kan transporteres eller flyttes under jagten. Ellers er det muligt at lave sit eget skjul ud af de planter som findes. F.eks. kan man knække nogle grene og kviste af og bruge det.

En siddestol. Hvis man har et godt og højt skjul er det en god ide at medbringe en stol, f.eks. en trefod. Man vil nemmere kunne skjule sig når duen kommer og samtidig hurtigt kunne rejse sig når man er klar til afgive skud.

Lokkeduer. Lokkeduer er ofte en rigtig smart ide når man er på duejagt. Man kan købe lokkeduer af plastik, som ofte vil være rigtig gode. Dog kan de, hvis de er våde give refleksioner som skræmmer duerne. Efterhånden som man får skudt nogle rigtige duer, kan man også benytte disse duer som lokkeduer. Hvis man sætter en lille kvist til at holde hovedet og sørger for at duen i øvrigt ligger ‘naturligt’ vil man kunne opnå nogle helt utrolige resultater på den måde.

Ammunition. Det er ofte en god ide at bruge mindre haglstørrelse til duejagten, da man så får et mere tæt ‘haglbillede’. Størrelse 5 er anvendt af mange.

Et godt råd: Sørg for at holde en kort skudafstand, gerne ned til 20 m. Duer er meget haglbestandige og vil derfor kunne fortsætte med at flyve langt, selv efter at være truffet med flere hagl. Hvis du har mistanke om at en due er anskudt bør du følge den med øjnene og se om den sætter sig i et træ eller krat. Eftersøg derefter stedet – ofte vil man finde duen liggende død efter 5-10 min.

Husk at jagttiden på skovduer fra i år er indskrænket til d. 1. oktober-31. januar.

Links til vores artikler om jagt:

• Bukkejagt
• Jagtrejser
• Duejagt
• Jagttegn

Liste med relevante links om duejagt

• http://www.skovduer.webbyen.dk


• http://netnatur.dk/Duejagt.57.0.html


• http://www.huntersvideo.com/


• http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrif

Vigtige generelle forbehold: Vi påtager os intet ansvar i forbindelse med din eller andres frivillige anvendelse af viden og informationer, som fremgår af disse sider. Det er helt på eget ansvar.

DUEJAGT is a post from: PuIne.dk