Coaching kan bruges meget bredt, og indenfor alle områder af livet. Det kunne være indenfor at ændre vaner og de begrænsende måde de fleste af os tænker på. Eller det at blive mere målrettet til det arbejde du skal nå. Man kan arbejde med sine relationer til andre mennesker, og blive bedre til det sociale, eller man kan bruge coaching til at skabe forandringer og rette sig selv ind mod nye mål.

Men når nu personlig coaching er så effektivt, så lad os kort kigge på hvorfor det egentlig er det. Vi er så godt som alle, potentielt meget mere end der hvor vi er nu. Det skal forstås sådan at jeg mener at vi indeholder langt større potentiale hver især end det vi realiserer for os selv.

”Man kan hvad man vil” er et ordsprog som er rigtigt meget sigende, men de fleste mennesker søger altid at lægge et ”men” ind når de siger ja til den udtalelse, og det gør vi som regel fordi vi ellers ville blive nødt til at overveje om vi virkelig vil alt det vi går og planlægger.

Prøv selv at tænker lidt over dit liv, dine planer førhen, og i dag. Er du tilfreds med resultaterne? Ville du have kunnet gøre det bedre, eller levede du op til dine oprindelige planer?

Brug Coaching til at opstille nye Mål is a post from: PuIne.dk

Der er rigtigt mange steder hvor der udbydes en coaching uddannelse, og det er efterhånden kun fantasien der sætter grænser.

Ifølge min bedste overbevisning er det ikke super smart at du tager en af de kortere uddannelser, for der er mange ting du skal bruge som coach, som du kun kan indtage dybt nok ved erfaring. ( det er i hvert fald min oplevelse) Det svarer lidt til at lære at køre bil, du får udleveret et kørekort, længe førend du virkelig er i stand til at køre godt, selve det at tage kortet handler mere om at du har forstået færdselsreglerne end det handler om dine evner som bilist.

Optimalt set burde din coach uddannelse gradvist udvikle sig over tid, på den vis at du i starten arbejder med de øvrige kursister, sådan at alle oplever hvordan det er at arbejde med de enkelte coaching elementer både fra coach siden, og klient siden.
Efterhånden som man på uddannelse får erfaring med coaching, kan man udvide med prøvekaniner, som er personer udefra der får gratis coaching, vel vidende at det ikke er hos færdiguddannede coaches.

At tro at man kan uddanne en mere end overfladisk øvet coach, og lukke ham ud af butikken efter en uge eller måske 2, og så forvente at man har bidraget med en god personlig coach, svarer i min verden til at spille lotto med en enkelt række, og forvente at man helt sikkert vinder en af de større præmier.
Det er det rene utopi…

Min personlige erfaring er at rigtigt mange ting man lærer her i livet, har det bedst med at bundfælde sig lidt, og efterhånden som man får erfaring med at benytte teknikken falder de små detaljer på plads, og man bliver teknikken, eller rettere den bliver så integreret af den bliver en naturlig forlængelse af en selv.

Om det handler om at lære at køre bil, at lære at cykle, at lære coaching teknikker, eller måske at lære at jonglere, så er der en indlæringskurve. Det hele handler om at tingene skal bundfældes i din underbevidsthed, og derefter vil du kunne hive dem frem til enhver tid og intuitivt vide hvornår det er korrekt at gøre hvad.
Når du først har nået det punkt i din personlige udvikling, så er det ikke længere blot viden, men integreret viden der ligger på rygraden, og kan benyttes ”ad libitum” uden at du behøver at tænke videre over det.

Uddannelse som coach is a post from: PuIne.dk

Forskellig brug af lommeregner

Hvis det er en lommeregner til hjemmebrug, man har brug for, behøver den ikke nødvendigvis at have særligt mange funktioner. Det er vigtigt at den kan addere (lægge tal sammen), subtrahere (trække tal fra), multiplicere (gange) og dividere (dele). Derudover behøver en sådan lommeregner næsten ikke at kunne mere, men de fleste kan også tage kvadranten af et tal og har en memory funktion, der gør, at lommeregneren kan huske på et bestemt tal. At lommeregneren faktisk kan være i en lomme vil også være praktisk, da det ikke er nødvendigt, at den fylder ret meget. Det kan dog også lade sig gøre at finde nogle store og smarte lommeregnere, der rent faktisk pynter. Disse store lommeregnere kaldes også for bordregnere (som faktisk var navnet på de første lommeregnere). Den almindelige lommeregner vil også række til folkeskolebrug, men derefter bliver det nødvendigt med en større.

Til gymnasium: Texas TI-89 Titanium

Hvis man på et gymnasium skal have matematik på A- eller B-niveau, er det en fordel, at man anskaffer sig en lommeregner af typen ”Texas TI-89 Titanium” (eksempel). Denne lommeregner har en adskillige funktioner, der, blandt meget andet, kan være nyttige til beregninger med logaritmer, løsning af ligninger, grafregning, reducering og trigonometriske beregninger. Ved brug af en Texas TI-89 Titanium lommeregner er det nødvendigt at få undervisning i, hvordan de forskellige funktioner virker, eller læse manualen.

Brands for lommeregnere

Et meget brugt mærke til skolebrug (både folkeskole og gymnasium) er ”Texas”. Her fås meget forskellige lommeregnere; både store regnemaskiner til knap 2000,- og de helt små og billige til omkring 60,-. Så udvalget her er altså bredt.

Lommeregnere produceres også af mærket Canon. Desuden producerer Canon bordregnere, matematikregnere og andre forskellige lommeregnere.

Historien om din lommeregner

Før starten af 1960’erne brugte man enten papir og blyant, regnestokke eller mekaniske regnemaskiner, når noget skulle beregnes. De mekaniske regnemaskiner var store og skulle stå på et solidt bord. Disse maskiner blev ikke drevet af batterier eller solceller som nutidens lommeregnere, men af håndsving eller en indbygget elektromotor.

Men i starten af 1960’erne skete der noget. Faktisk allerede i 1954 demonstrerede IBM en prototype til de elektroniske lommeregnere. Disse lommeregnere var opbygget af utallige diskrete elektroniske komponenter. Energi fik de fra strøm via stikkontakter. De stod stadig på et bord og passede bestemt ikke ned i en lomme.

Udviklingen af denne upraktiske lommeregner fortsatte. I midten af 1960’erne blev det integrerede kredsløb til lommeregneren dannet. Det vil sige, at lommeregneren nu bestod af ca. 20 integrerede kredsløb (eller chips), hvilket var muligt, fordi store dele af kredsløbet kunne samles i få komponenter i stedet for tusinder af komponenter.

I 1969 kom den første bordregner, hvor næsten al elektronikken var samlet i kun et enkelt kredsløb.

Display

I begyndelsen af 1970’erne kom de første batteridrevne lommeregnere til visning af display i ”lommestørrelse”, da dioden på det tidspunkt blev opfundet. Dioden gjorde, at lommeregnerne ikke behøvede lige så meget strøm og/eller spænding som tidligere. Derved kunne lommeregneren holde strøm i nogle få timer.

Men allerede i 1971 blev LCD eller ”flydende krystal-display opfundet”. Dette brugte meget mindre energi end dioden, men desværre kunne man ikke altid regne med, at det virkede. Så det blev først det mest almindelige i midten af 1970’erne.

Kuglepenslommeregner?

Allerede i midten af 1970’erne begyndte man at bygge lommeregnere ind i bl.a. kuglepenne og linealer. Ure og smykker fik også tildelt sig en lommeregner, hvilket dog krævede en medfølgende nål, hvis man ønskede at bruge tasterne.

Solceller

I 1978 blev modeller af lommeregnere med solceller opfundet. Disse gik dog nogle gange i baglås, hvilket man havde taget højde for ved at lave en genstartsknap.

I dag

Helt simpelt består stort set en hver lommeregner i dag af et display og nogle taster. Indeni er der som regel bare en enkelt chip, og desuden får din lommeregner oftest energi fra batterier (eksempelvis AAA-batterier), men nogle lommeregnere drives af solceller.

http://da.wikipedia.org/wiki/Lommeregner

LOMMEREGNER – Hvilken skal du vælge? is a post from: PuIne.dk