HAVEHEGN – Guide til valg af hegn
Af het
Emne: Hus og Have
Før man køber nyt havehegn, bør man stille sig en række spørgsmål. Skal havehegnet stå i skel, eller skal hegnet eventuelt omkranse terrassen? Hvor lang til vil man bruge på vedligeholdelse af havehegn? Hvordan er vind og vejr? Skal det være et robust havehegn, som kan holde i mange år, eller er behovet et hegn, der først og fremmest tjener som dekoration i haven eller omkring terrassen nu og her?
Hegn i skel – Havehegn til dig og din nabo
Havehegn i skel skal som udgangspunkt stå i mange år, og derfor skal havehegnet være særdeles robust over for vind og vejr. Og her tænkes ikke alene på selve hegnet, men i særdeleshed de stolper, hegnet monteres på. Murede stolper vinder mere og mere indpas, og de er i sagens natur et godt udgangspunkt for et robust havehegn. Men også ved brug af traditionelle stolper af træ, kan man opnå et langtidsholdbart havehegn (se vedligeholdelse af havehegn og opsætning af hegn).
Hegn i skel står som oftest i stedet for en hæk og er af en vis højde. Dog må hegn i naboskel ifølge lovgivningen maksimalt måle 180 centimeter i højden, hvilket i øvrigt også gør sig gældende, hvis man foretrækker hæk frem for havehegn.
Et havehegn i skel bør tage sig godt ud fra begge sider. Er man til træ, er færdigkøbte fag en oplagt mulighed. De findes i varierende højde, bredde, udformninger og prisklasse. En anden løsning er trådhegn. Vælger man et trådhegn, må man indstille sig på, at der bliver mere åbent over til naboen. Eventuelt kan man vælge at lade diverse planter sno sig op ad trådhegnet, for derved at opnå et mere lukket havehegn.
Hegn til terrassen – Havehegn efter dit ønske
Hegn omkring terrassen kan tjene et eller flere formål. Som skillelinje mellem have og terrasse, som værn mod vinden og/eller nysgerrige blikke, som dekoration eller som indhegning af børn og dyr. Skal terrassehegnet udelukkende fungere som dekoration og/eller skillelinje, er der stort set frit valg, hvad angår udformning, højde, drøjde og materialer, selvom materialerne selvsagt bør afpasses med terrassens udseende. Der skal fx et flot hegn til for at matche en terrasse i sandsten. Man kan købe fag i træ, pil, bambus eller rattan (flet), der er lige til at sætte op. Eller man kan lave sit eget trådhegn. Enten enkelt hvor eventuelle planter kan vokse op ad eller dobbelt med store sten mellem trådene.
Vil man derimod ha´ opfyldt ønsker som læ og privatliv, skal hegnet være af en vis højde. Til gengæld behøver man ikke at lukke terrassen ”helt inde”. Man kan godt opnå både læ og privatliv, selv om havehegnet ikke går hele vejen rundt om terrassen. Derimod er det en god idé at etablere en låge, hvis terrasse og havehegn skal tjene som sikkert opholdssted for børn og dyr.
Hegn til haven – Havehegn som smuk indramning
Forhavehegn. Facadehegn. Kært hegn flere navne. Men funktionen er den samme. At ramme haven smukt ind og/eller markere skillelinje mellem have/privat grund og offentlig vej. Her kan man gøre brug af alle førnævnte løsninger og materialer. De fleste foretrækker dog et lavt og forholdsvist åbent havehegn af træ. Og hvorfor også lukke en i øvrigt pæn have hermetisk inde?
Opsætning af hegn – Robust havehegn, sådan!
Solide, bærende stolper er første skridt på vejen mod et robust havehegn. Murede stolper vinder mere og mere indpas, og de er i sagens natur et godt udgangspunkt for et robust havehegn. Men også ved brug af traditionelle stolper af træ, kan man opnå et langtidsholdbart havehegn. Blot skal man gøre sit gravearbejde godt. Som udgangspunkt skal en tredjedel af stolpen være ”under jord” for at opnå et havehegn med modstandskraft over for vind og vejr. Til det formål kan man med fordel anvende et pælebor. Det fås for små penge i ethvert byggemarked. Alternativt kan man leje et motoriseret et af slagsen.
Er man ikke til havehegn med fuldmurede stolper, men vil man gerne have betonens holdbarhed, kan man gøre brug af galvaniserede stolpefødder eller –spyd. De findes efterhånden i mange varianter på markedet. Stolpefødder – og spyd støbes fast i beton, hvorefter stolper af træ monteres i fødder eller spyd.
Vælger man et havehegn af træ, og her taler vi om selve hegnet og ikke stolperne, skal man være opmærksom på, at et vandret havehegn er mere robust end et hegn beståede af lodrette brædder. Af den simple grund at samtlige vandrette brædder ”har fat” i hegnets bærende stolper, hvilket kun er tilfældet for de yderste, lodrette brædder. Til gengæld er skævheder, eventuelt som følge af sætning af stolperne, mere synlige på et vandret havehegn end et lodret hegn.
Vedligeholdelse af hegn – Havehegn med lang levetid
Havehegn af træ er som oftest trykimprægnerede, hvilket sikrer en vis modstandsdygtighed. For at forlænge hegnets levetid, bør man dog give hegnet et træbeskyttelsesmiddel enten før eller umiddelbart efter opsætning. Man kan vælge et transparent eller heldækkende produkt afhængig af smag og behag. Heldækkende træbeskyttelsesmidler har en holdbarhed på helt op til 10-15 år. Vælger man et transparent produkt, skal man behandle sit havehegn oftere. Til gengæld bevarer træet sin karakter.
Havehegn i pil og bambus bør behandles med træolie en-tre gange årligt. Træolie beskytter havehegnet mod skimmelsvamp og forhindrer, at hegnet bliver gråligt og trist at se på.
Havehegn i rattan vaskes i almindeligt sæbevand og skylles efter med rent vand. Hurtig og nemt. Til gengæld afbleges havehegn af rattan over tid af solens stråler.
Havehegn – Links til dig der vil vide mere
Vil du vide mere om valg, opsætning og vedligeholdelse af havehegn, kan du gøre brug af følgende links:
www.havenyt.dk
www.plus.dk
www.silvan.dk
www.havehegn.dk
www.byggestore.dk
4 Kommentar(er)
Af Grethe Hansen den 31. aug, 2009 | Svar
Hvad forskel er der på bambus og rattan
og hvad holder bedst som havehegn
hilsen
Grethe Hansen
Af het den 1. sep, 2009 | Svar
Rattan er navnet for de omkring 600 arter af palmer i stammen Calameae. De vokser i tropiske områder i Afrika, Asien og Australasien. De fleste rattanarter adskiller sig fra andre palmer ved at have slanke stilke på 2-5 cm i diameter, med lange stængelled mellem bladene – og så er de meget bøjelige. Rattan ligner bambus, men i modsætning til bambus er rattanstænglerne massive. De fleste arter har brug for strukturel støtte og kan ikke stå alene.
Bambus er en græsart og er hule rør, hvilket gør dem mere stive i strukturen end rattan.
Et rattanhegn vil ofte være tættere flettet end et bambushegn.
Både rattanhegn og bambushegn fås i mange kvaliteter. Du kan sagtens få et rattanhegn i høj kvalitet, som holder bedre end et bambushegn i lav kvalitet – og omvendt.
Kig især efter om dit havehegn er samlet på en måde, så der kan stå vand i konstruktionen. Hvis der kan det, risikerer du, at dit nye havehegn bliver gammelt på ganske kort tid.
Kig også efter hvilke materialer hegnet er flettet omkring.
Jeg synes, du skal vælge det havehegn, der tager sig bedst ud i din have. Både bambus og rattan lader sig lakkere, så du kan få begge materialer til at holde rigtig længe.
God fornøjelse med dit nye, smukke havehegn.
het