PuIne.dk - Gode guides og artikler.

RSS-feed

Hvad er RSS-FEED? Nem Nybegynder-Guide!

Der er ingen tvivl om det. Du ved det godt: Alle snakker og skriver om RSS-feeds og ting som syndikering, Xml osv. og nu er det på tide at du finder ud af hvad det er og hvordan du bruger det. Brug 4 minutter på denne nybegynder-guide om RSS og så ved du hvad du skal vide!

Hvad er RSS-feed?

Et RSS-feed er en simpel version af en hjemmeside, som Normal version af hjemmesidekan man bruger til at holde sig opdateret med nye artikler på siden.

Lad os tage et eksempel:

Først den almindelige version af DR.dk Nyheder Udland. Her kan vi se en ganske almindelig version af en hjemmeside med farver og grafik og smart opsætning med kolonner og så videre.

RSS-feed af hjemmesidenOg så versionen med RSS-feed. Hér Et rss-feed som det ser ud i ren kodeer der tale om en helt simpel side, hvor der er en overskrift med gul baggrund og de enkelte artikler står på hvid baggrund nedenunder. En anden mulighed er at din browser ikke viser siden helt så smart og i stedet bare viser dig xml-koden som du ser i det næste billede. Når du ser en side, som ser ud som en af diise, ser du på et RSS-feed, som du kan bruge. Hvis du gerne vil prøve selv, så sammenlign disse to links: Normal side og RSS side.<

Hvad skal du bruge et RSS-feed til?

Det smarte ved RSS er, at du med et lille program (en RSS-læser også kaldet en feed-reader) kan holde øje med alle dine yndligshjemmesider uden at skulle besøge dem.

RSS-feed læser fra Google Reader - DR Udland og Anders FoghLad os sige at du gerne vil have besked, når der er nyheder fra udlandet og du gerne vil have besked, når Anders Fogh har skrevet noget nyt på sin blog. Hvis du sætter de to RSS-feeds ind i din RSS-læser, så er du altid opdateret med nyhederne helt automatisk. De to feeds har disse adresser: http://www.dr.dk/nyheder/service/feeds/udland og http://blog.andersfogh.dk/feed 

Du abonnerer altså bare på de to adresser, og i din RSS-læser ser det nogenlunde ud som dette billede fra Google Reader. Hver ny artikel på DR Udland og på Anders Foghs blog står som een linie. Hvis du klikker på linien kan du se et sammendrag (eller nogle gange hele teksten) og hvis du igen klikker på artiklens overskrift, så er det et link, som fører dig hen til selve hjemmesiden (i den normale flotte version med farver og striber).

Hvorfor er det smart? Det er smart, når du følger med i flere blogs og måske underafdelinger af nyhedssider på nettet, hvor der ikke er opdatering hvert andet minut. Ved at abonnere på et RSS-feed i din læser, kan du springe over at skulle besøge alle hjemmesiderne for at tjekke om der er kommet nye artikler til siden sidst.

Hvordan kommer du i gang?

Først skal du have valgt en RSS-læser (altså det program, som du lægger dine RSS-feeds ind i som abonnementer). Der er 1000-vis at vælge imellem, og lad os ikke spilde tiden på det. Vælg Google Reader nu, og så kan du altid ændre det, når du er blevet ekspert. Google Reader er en internetbaseret RSS-læser, så du bruger ikke et program på computeren men i stedet en hjemmeside på nettet – ligesom du måske kender det fra en webmail. Google reader er let at komme igang med.

Start med at gå ind på www.google.com/reader/ Tilmeld dig dér ved enten at oprette en Googlekonto eller ved at bruge den du evt. allerede har. Når du er oprettet, kan du for sjov prøve at abonnere på de to RSS feeds fra mit eksempel. Det gør du ved at kopiere deres adresser og trykke på knappen med Add subscription inde i Google Reader. Indsæt adressen dér, og du er klar.

Hvordan finder jeg et RSS-feed?

Først går du selvfølgelig ind på den side på internettet, som du gerne vil abonnere på. RSS-feed symboletDerefter leder du først efter RSS feed symbolet og klikker på det. Hvis du ikke kan finde sådan et symbol  , så led efter tekster som RSS, Feed, Atom, Syndication, XML, Subscribe. Alle disse betegnelser handler om det samme – nemlig RSS feed. 

Klik dig igennem og find dit feed. Du kan altid kende det for det ser ud som jeg har vist det i eksemplet. (gult sidehoved og hvid baggrund for listen over artikler).

Hvis det er helt umuligt at finde det, så søg i søgefeltet på den pågældende hjemmeside efter RSS, og hvis det også kikser, så skriv en kommentar nedenfor, og jeg vil hjælpe dig med sagen, så vi kan få nogle gode eksempler på løsninger. :-)

God fornøjelse og tillykke med din nye viden!




Til de teknisk interesserede kommer her et link til RSS-forklaringen på Wikipedia

  1. 13 Kommentar(er)

  2. Af JP den 29. nov, 2007 | Svar

    Tak for gennemgangen! Nu kan jeg endelig komme med på vognen og begynde at abonnere på alle de blogs, hvor jeg ellers kan finde RSS-feeds..

  3. Af admin den 29. nov, 2007 | Svar

    Jeps, du (og andre) må som sagt lige sige til, hvis I kan finde eksempler på at det ikke virker, som andre kan lære af.

  4. Af LisNat den 20. dec, 2007 | Svar

    Vi bare lige gøre opmærksom på at et RSS feed altså ikke ser ud på samme måde i Firefox som I viser i Internet Explorer. I Firefox er det bare en masse kode som vises.. :-(

  5. Af admin den 21. dec, 2007 | Svar

    Hej Lisnat og tusind tak for input!
    Jeg har engang set noget lignende i Firefox, men jeg kan desværre ikke genskabe det. I min browser ser et RSS-feed ud næsten som i Internet Explorer.
    Men jeg tager alligevel lige et screen dump af en side med rene xml-koder af sådan et feed.

  6. Af Carsten den 19. okt, 2008 | Svar

    er det muligt at få sin RSS (eller hvad det nu hedder) ind på sin hjemmeside? Altså med en html eller script kode så det kan ses på hjemmesiden?

  7. Af admin den 3. nov, 2008 | Svar

    Hej Carsten. Ja, det kan man sagtens. Prøv at google det sammen med navnet på dit CMS og se hvilke muligheder der er.

  8. Af Camilla den 27. nov, 2008 | Svar

    Fint med den lille guide. :-)
    Men hvor finder man en kode til at få RSS på sin hjemmeside, når man ikke har et CMS?

  9. Af admin den 27. nov, 2008 | Svar

    Hej Camilla og tak for det. Hvordan du selv laver et RSS Feed kommer helt an på hvilken slags website du har. Prøv at finde et specialiseret forum på nettet for din type website og spørg der, eller prøv at søge eller evt at spørge i et mere generelt IT forum som fx eksperten.dk

    Held og lykke med dit nye RSS feed! :-)

  10. Af Henrik den 1. mar, 2010 | Svar

    Hej,
    Jeg har brugt rss længe men vil også gerne ha lagt det ind på min side, men hvad skal man søge efter, min side er lavet i Frontpage, man må jo kunne finde det på nettet et sted, men hvad skal man søge efter, har du ikke et forslag, på forhånd tak.

  11. Af Lotte Lova den 5. apr, 2010 | Svar

    Wau, så fes den ind! Tak for det. Det var virkelig brugbart, enkelt og så tog det ikke for lang tid at læse. Lige til mit temperament.

    God påske.

    Love

  12. Af Lotte Lova den 5. apr, 2010 | Svar

    Kan jeg se nogle steder om mine læsere har lavet en RSS på min side?

    Love

  13. Af admin den 9. apr, 2010 | Svar

    Hej Lotte

    Du kan se et estimat på hvor mange RSS abonnenter du har ved at bruge Feedburner til at håndtere dine RSS feeds med: http://feedburner.google.com/

  14. Af Jens den 8. jul, 2010 | Svar

    Når jeg går ind på hjemmesider der indeholder rss feeds bliver ikonet i browseren orange. hvad er det der gør at denne feed opdages og hvordan laver jeg det samme for egen hjemmeside.

Skriv en kommentar eller et spørgsmål