JAGTTEGN

Jagttegn og hvordan man får det – guide og gode råd: Danmark skal man for at drive jagt, have et gyldigt jagttegn. Alle der er fyldt 16 år har mulighed for at få jagttegn. Det kræver dog at man består den obligatoriske jagtprøve. Inden man kan gå op til prøven skal man igennem et undervisningsforløb, hvor man lærer de ting, man skal vide for at bestå jagtprøven.




Kurserne udbydes flere steder, f.eks. på aftenskoler hvor man betaler for at deltage i undervisningen. For unge er det også muligt at tage jagttegn på en ungdomsskole hvor undervisningen som regel er gratis.





Lidt om jagtprøven til jagttegn

Selve jagtprøven til jagttegn består af to dele. En teoretisk (skriftilig) og en praktisk, altså ligesom når man tager kørekort. I stedet for fartgrænser og færdselstavler, skal man bare vide noget om jagtloven, jagtetiske principper, vildtarter og kunne afstandsbedømme.


Den skriftlige del af jagtprøven består af 40 ‘ja/nej’ spørgsmål og man skal svare rigtigt på 36 af dem for at bestå. Nogle af spørgsmålene er ren tekst (lovgivning og våbenkendskab) mens man skal ud fra nogle billeder skal kunne afgøre hvilken vildtart der er tale om.


Den praktiske prøve består af tre dele. For det første skal man kunne demonstrere at man kan håndtere et våben på forsvarlig vis. Det indebærer bl.a. at man aldrig holder bøssen i vandret position, og at man brækker bøssen når man passerer forhindringer (der er to små forhindringer i en prøve). Desuden skal man kunne afstandsbedømme seks forskellige stykker vildt. Som det sidste skal man afgive skud til fire lerduer. Dette er for at vise at man kan stå korrekt når man skyder, samt at man kan finde ud af at håndtere våbnet ved skudafgivelse.

Hvad skal der til for at bestå jagtprøven og få jagttegn?

Jagttegn - et jagttegn kræver ikke at du læser til langt ud på natten i månedsvisSom nævnt skal man i den teoretiske del svare rigtigt på 90 % af spøgsmålene, eller 36 ud af 40 for at kvalificere sig til et jagttegn af jagtprøven. Det lyder voldsomt, men skal ses i den sammenhæng at de fleste er ja/nej-spørgsmål og dermed kan man som en sidste udvej forsøge at gætte.


Man får svar om man har bestået den teoretiske prøve i forbindelse med jagttegn kort efter den er gennemført. Det er fordi, at man skal have bestået denne for at kunne gå videre til den praktiske.


For at bestå den praktiske prøve skal man kunne bedømme distancer for 5 ud af de seks stykker vildt. Det drejer sig ikke om at man skal kunne sige præcis hvor mange meter vildtet er fra en, men man skal kunne sige om det er forsvarligt at skyde eller ej. Man skal på samme vis demonstrere god våbenføring samt evnen til på forsvarlig vis at afgive fire skud. Der er intet krav om at man skal ramme lerduerne, fokus er udelukkende på våbenhåndtering.

Hvis man dumper sin jagtprøve… skal man opgive sit jagttegn?

Hvis man skulle være uheldig at dumpe sin jagtprøve, skal man ikke fortvivle helt. Det er muligt at gå om flere gange. Godt nok skal man hvis man dumper den teoretiske prøve vente til den næste prøveperiode. Der er to prøveperioder om året.


Men sørg nu bare for at forberede dig grundigt, så skal du nok bestå og få dit jagttegn!


Knæk og bræk

Links til vores artikler om jagt:

Liste med relevante links ang. jagttegn


  • http://www.jagttegn.com/

  • http://www.skovognatur.dk/Emne/Jagt/Jagttegn/faq/

  • http://www.skovognatur.dk/Emne/Jagt/Jagttegn/Betaling/

  • http://jagtskole.dk/

  • http://iwww.retsinfo.dk/_GETDOC_

  • http://www.sitecenter.dk/frijsenvang/

Vigtige generelle forbehold: Vi påtager os intet ansvar i forbindelse med din eller andres frivillige anvendelse af viden og informationer, som fremgår af disse sider. Det er helt på eget ansvar.

5 tanker om “JAGTTEGN”

  1. Det er ikke så svært at bestå jagtprøve, bare sørg for at være godt forberedt, som du også skriver.
    Der er mange jagttegnsaspiranter som frygter afstandsbedømmelsen, men den er ikke slem. Her kan du læse og finde gode råd om, hvordan du forbereder dig på afstandsbedømmelsen.

  2. hvis jeg ikke har indløst mit jagttegn i 3-4 år
    hvor lang går der inden det er forældet.

  3. Har der nogensinde været et krav at man skulde ramme nogle af lerduerne, for at kunde bestå.
    Jeg mener der var nogen der sagde det, men der er nu nogen der siger at det var ikke sådan,

  4. Super godt artikel!
    Rigtigt godt skrevet! Jeg har ikke været på din blog
    førhen,
    så jeg er meget glad over at jeg kom ind på den.

    Jeg vil meget gerne følge med her på din blog fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *