METALDETEKTOR: Find fortiden – guide til Metaldetektorer
Af kal
Emne: Hobby og Fritid
En fritidsinteresse med masser af motion og frisk luft, samt spænding og historisk indsigt er søgning med metaldetektor. Med en metaldetektor er det muligt at finde frem til gamle mønter, smykker og ting fra oldtiden, helt tilbage fra Bronzealderen som kom til Danmark cirka 1800 f.kr.
Tak til Skrold Antikvariat
Skrold Antikvariat har venligt stillet denne artikel om, metaldetektorer til rådighed. Skrold har bla.a. et stort udvalg af bøger om Danmarks historie, arkæologi og topografi.
I dag kan man købe metaldetektorer som er meget nemme at starte med, for eksempel Minelab’s x-terra 30, som populært sagt er ”Tænd og gå” maskiner, den kræver ingen indstillinger for at man kan finde de gode fund, men som med så meget andet ”øvelse gør mester”. Denne detektor er som de fleste moderne metaldetektorer en ”motion” detektor d.v.s. at søgehovedet skal være i bevægelse for at detektoren registrere fund, man bevæger søgehovedet i en stor bue foran sig så tæt ved jorden som muligt. Passere søgehovedet over en metalgenstand, vil detektoren give lyd fra sig, jern vil give en lav tone og kobber en høj tone, for at tage yderpunkterne, og på displayet vises en talværdi som også indikere hvilket metal det drejer sig om. Det er en god ide at prøve hvordan forskellige metaller lyder inden man starter, men den bedste erfaring gør man ved at grave en hel masse fund op og derved lære hvordan signalerne lyder på marken. Selvom kvaliteten af en typisk metaldetektor er blevet bedre i dag kræver det stadig tålmodighed at søge med metaldetektor, man skal selvsagt grave meget skrot for at finde de gode fund, selv på pladser med mange gode fund. Minelab detektorer forhandles af Detektorshop.dk
Der findes selvfølgelig mange andre gode valg af metaldetektor, men sørg for at køb en med et anerkendt navn. En no name metaldetektor købt i et supermarked er spild af både tid og penge.
Før man begynder at søge skal man naturligvis have tilladelse af lodsejeren og evt. forpagter af jorden, det gælder også i skove, der er altid en ejer som skal give tilladelse. Det er god skik at sørge for at huller bliver pænt dækket til, og fund af sølvpapir, dåser, jernskrot osv. skal selvfølgelig medtages.
Finder man Danefæ med sin metaldetektor, skal det afleveres til nærmeste museum med arkæologisk ansvar for området hvor fundet er gjort, eller direkte til Nationalmuseet. Nationalmuseet har lavet en folder som fortæller hvad der er danefæ og skal afleveres: Nationalmuseets folder (PDF). Når man finder danefæ eller andet fra oldtiden er det meget vigtigt at fundstedet bliver registreret nøjagtigt enten på et detaljeret kort eller allerbedst med GPS. Derudover er det vigtigt at behandle genstanden varsomt, en hårdhændet rensning kan ødelægge mange detaljer, som en professionel konservering kunne have reddet. Jordfundne genstande af sølv kan være meget skrøbelige, og smuldre væk som ingenting.
For at komme godt i gang med at søge med metaldetektor er det en god ide at kontakte en af de mange amatørarkæologiske foreninger som findes over hele landet, der er også foreninger for metaldetektorsøgere for eksempel Thy-Morsdetektorforening og Tellus, alle foreninger som samarbejder med lokale museer. Foreningerne afholder fælles ture og træf hvor detektorfolk fra hele landet og endda fra Norge og Sverige møde og udveksler erfaringer. På internettet finder også forums hvor der fremvises og diskuteres fund og metaldetektorer for eksempel Fibula.dk
SDA (Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer) afholder med jævne mellemrum kurser i metaldetektor søgning.
9 Kommentar(er)
Af Keld Stürup den 19. apr, 2009 | Svar
Hvordan finder man ud af hvilken detektor man skal anskaffe. Jeg skal give en i konfirmationsgave, til en dreng der ikke har prøvet at bruge en detektor før.
Venlig hilsen
Keld
Af Kim F. Rasmussen den 19. apr, 2009 | Svar
Hej Keld
Som jeg har skrevet mener jeg at Minelabs X-terra detektorer er rigtig gode begynder detektorer. Generelt må man sige jo mindre der kan/skal stilles på som begynder, jo bedre, samtidig med at detektoren stadig kan finde de gode fund i en vis dybde.
Af jimmi sørensen den 24. maj, 2009 | Svar
leder med lys og lygte efter en detektorforening i københavnsområdet, du sku´ vel ikke kende en jeg kan henvende mig til. mvh jimmi.
Af Kim F. Rasmussen den 25. maj, 2009 | Svar
Hej Jimmy
Jeg kender ikke nogen metaldetektor forening i Københavnsområdet. Der er en forening som hedder Tellus der har afdeling på Sjælland: http://www.detektorklubben.dk/Start/php-files/news.php Endvidre er der arkæologiske foreninger som også har medlemmer der arbejder med detektor i københavnsområdet.
Af kurt den 22. sep, 2009 | Svar
Hvor dybt kan en metaldetektor måle ? (jeg skal finde en gl. motorcykel, der blev gravet ned i min have i 1967 og den skulle ligge ca. 1 m under overfladen ?
Af KIm F. Rasmussen den 22. sep, 2009 | Svar
Hej Kurt
Det er ikke noget som jeg har personlige erfaringer med, men jeg vil mene at mange detektorer vil give udslag på en stor rusten genstand som en gammel nedgravet motorcykel på 1 meters dybde. Held og lykke med søgningen (og gravningen).
Af Thomas Madsen den 18. nov, 2009 | Svar
Hej
Jeg kunne vældig godt tænke mig at komme med ud at prøve en metaldetektor. Jeg ved ikke hvor jeg skal henvende mig, men jeg bor i Århus. Er der nogen der kender en “detektor” forening i århusområdet.
På forhånd tak
mvh
Thomas
Af Kenny Thygesen den 22. nov, 2009 | Svar
Hej Thomas,
Du er altid velkommen til, at lægge vejen forbi Detektorklubben Tellus. Vi er en landsdækkende forening, med danamrks bedste og hyggeligste detektorister.
I klubben har vi en detektor fra detektorshop.dk, du kan komme til at prøve, måske også for at finde ud af om det er noget for dig.
Kontakt eventuelt formand Hans (formand@detektorklubben.dk)
God fornøjelse og held og lykke med din første tur – men pas på det er en hobby man bliver bidt af
Vh. Kenny
Af ebbe den 28. dec, 2009 | Svar
Findes der nogle klubber i det sønderjyske