Teknikker til Akvarel Maleri

Grundlæggende teknik til akvarel med redskaberne: Pensel, mårhårspensel, akvarelpapir, akvarelfarve, vandfarve, palet, bomuldspapir og staffeli.





Grundlæggende er der to akvarel teknikker, som er vigtige i akvarelmaleriet. Du kan enten male vådt i vådt eller vådt i tørt. Hvis du maler vådt i vådt, får du det ypperste resultat ved at starte med at gøre en del af dit akvarelpapir vådt uden at putte farve på penslen. Derefter dypper du igen penslen i vand og lader den suge så megen farve som muligt. Når du nu med penslens spids berører din akvarel på et vådt sted, vil du se farven fordele sig ud i papiret således at farven bliver stærkest netop dér, hvor penslens spids berører akvarelpapiret, hvorefter farven aftager jo længere væk fra penselspidsen du kommer. Hvis du laver et strøg, kan du trække farven hen, hvor du vil have den. Hvis du har gjort papiret meget vådt, kan tyngdekraften hjælpe dig med at styre fordelingen af farven.

Når du maler vådt i tørt, maler du farven direkte på det tørre papir. Det giver dig mulighed for at lave mere afgrænsede konturer på maleriet. Til gengæld kan du ikke blande farverne lige så effektivt. Det kan godt friste blot at male vådt i tørt, fordi det umiddelbart er lettere at styre farven, når den ikke flyder ud i papiret, men du snyder dig selv for en oplevelse, hvis du ikke prøver begge teknikker.

Links til vores artikler om akvarel:

Liste med relevante links

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *