Uddannelse som coach

Det er muligt at gennemføre en coach uddannelse på helt ned til en uge, eller alternativt spredes ud over flere år.

Der er rigtigt mange steder hvor der udbydes en coaching uddannelse, og det er efterhånden kun fantasien der sætter grænser.




Ifølge min bedste overbevisning er det ikke super smart at du tager en af de kortere uddannelser, for der er mange ting du skal bruge som coach, som du kun kan indtage dybt nok ved erfaring. ( det er i hvert fald min oplevelse) Det svarer lidt til at lære at køre bil, du får udleveret et kørekort, længe førend du virkelig er i stand til at køre godt, selve det at tage kortet handler mere om at du har forstået færdselsreglerne end det handler om dine evner som bilist.

Optimalt set burde din coach uddannelse gradvist udvikle sig over tid, på den vis at du i starten arbejder med de øvrige kursister, sådan at alle oplever hvordan det er at arbejde med de enkelte coaching elementer både fra coach siden, og klient siden.
Efterhånden som man på uddannelse får erfaring med coaching, kan man udvide med prøvekaniner, som er personer udefra der får gratis coaching, vel vidende at det ikke er hos færdiguddannede coaches.

At tro at man kan uddanne en mere end overfladisk øvet coach, og lukke ham ud af butikken efter en uge eller måske 2, og så forvente at man har bidraget med en god personlig coach, svarer i min verden til at spille lotto med en enkelt række, og forvente at man helt sikkert vinder en af de større præmier.
Det er det rene utopi…

Min personlige erfaring er at rigtigt mange ting man lærer her i livet, har det bedst med at bundfælde sig lidt, og efterhånden som man får erfaring med at benytte teknikken falder de små detaljer på plads, og man bliver teknikken, eller rettere den bliver så integreret af den bliver en naturlig forlængelse af en selv.

Om det handler om at lære at køre bil, at lære at cykle, at lære coaching teknikker, eller måske at lære at jonglere, så er der en indlæringskurve. Det hele handler om at tingene skal bundfældes i din underbevidsthed, og derefter vil du kunne hive dem frem til enhver tid og intuitivt vide hvornår det er korrekt at gøre hvad.
Når du først har nået det punkt i din personlige udvikling, så er det ikke længere blot viden, men integreret viden der ligger på rygraden, og kan benyttes ”ad libitum” uden at du behøver at tænke videre over det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *