Hvornår føler du dig som en maler?

Det kan være svært at sætte et facit på, hvornår man egentlig ER en maler, for for det første kan der være mange indgangsvinkler til dette fag, og så er faget i sig selv også opdelt i grene.

Man kan være en autodidakt kunstmaler, der høster stor anerkendelse, men samtidig kan man også være uddannet kunstmaler, mens man ikke sælger særligt godt.

Så er der mere fagmaleren, hvor man godt kan uddanne sig til dette, og så er der måske andre, der står i lære som fagmaler, mens andre atter forsøger sig frem og bliver gode til det selv og får en hel karriere ud af det.

Således kan det for nogle mennesker ligge naturligt at være maler og komme let til dem, uanset valget af malergrenen, mens andre skal kæmpe sig meget for at komme dertil, hvor de kan leve af det, og måske arbejder de konstant med at blive bare lidt god som andre, man kan se, der spytter det ene flotte resultat ud efter det andet.

Men man kan jo godt kalde sig maler uden at have en uddannelse bag sig; det er jo ikke ligesom at kalde sig professor i et fag, hvilket man godt kan gøre, men så vil nogle mennesker måske forlange at se et uddannelsesbevis eller diplom på dette.

Derfor er det vigtigste jo altid, at man føler sig som en maler indvendigt i kroppen og i sindet, og så kan det udgøres af nogle parametre som, at man føler sig glad og tilfreds i det malerarbejde, man beskæftiger sig med eller er ansat til at gøre.

Sjældent er to dage lige interessante og og spændende at give sig i kast med at lave, men man skulle helst gerne vågne op og sammenlagt være glad for at være maler – ellers skal man måske gå i en anden retning i livet.