Gulvafslibning kan give dine trægulve nyt liv

06 November 2020 Maya Hindsberg

Begynder dit trægulv at se trist ud? Er der ridser i det, og trænger det generelt bare til nyt liv? Så kan træslibning være svaret på dine bønner. En gulvafslibning slider desuden væsentlig mindre på gulvet, end hvis du høvler det, hvilket det oftest ikke har brug for.

Når gulvet bliver slebet, ryger der ca. en millimeter af overfladen, som gør gulvet modtageligt for en overfladebehandling, som vil variere alt efter din gulvtype, og dit drømmegulvsudseende. Du kan eventuelt få et uforpligtende tilbud hos f.eks. gulvkanonen.dk, som er nogle af Danmarks førende eksperter.

Hvordan ved du, om dit gulv trænger til at blive slebet?

Det er selvfølgelig ikke alle gulve, der trænger til at blive slebet, eller behøver det, så det handler ofte om at tage et kig på dit gulv og undersøge, hvor slidt det er. Det kan f.eks. være mærker efter stole eller ridser i lakken, hvis du altså har et lakeret trægulv. 

Problemet med ridser i lakken er, at vand kan trænge ned under lakken og give mørke plamager i gulvet. De vil ofte også være der efter en slibning, men de vil blive mindre tydelige. 

Det er også vigtigt at være bevidst om, hvilket materiale gulvet er lavet af, da noget materiale vil være mere tilbøjeligt til at få ridser fra f.eks. høje hæle og stoleben, og vil derfor også skulle slibes oftere.

Du kan gøre det selv

Hvis du ikke har lyst til at bruge penge på en professionel, er det muligt at gøre selv. Du skal bare være opmærksom på, hvilket gulv du har, og være sikker på, at den maskine du har lejet er tjekket i gennem og ikke er beskadiget. 

Til selve gulvet skal du bruge en stor gulvslibemaskine og til gulvet langs væggene skal du bruge en kantslibemaskine. Derudover skal du ellers kun være villig til at indstille dem rigtigt og bruge tid og kræfter på projektet.

More articles