Når en maler krydser sit eget spor

Lad os tage et konkret eksempel med, at du til dagligt er fagmaler, som udfører forskellige maleropgaver for diverse kundetyper. Du kan for eksempel være ansat her: https://malerkanonen.dk/maler/ 

Selvfølgelig er opgaverne alsidige, og måske er man blevet god til at udføre en bestemt type af maleropgaver, eller andre mener, man er god til at klare nogle bestemte typer af disse malertjanser.

Man sætter selvfølgelig en ære i at udføre ens arbejde godt nok, om det er en stor eller lille opgave, og om det er en kunde, man er på bølgelængde med eller ej.

Dette kan både være fordi, at man rent faktisk elsker ens arbejde som maler og (næsten) altid har gået efter at blive den her type af maler, eller man bare frygter for at blive fyret, og man trods alt har brug for den her indkomst, hvis man skal klare sig til dagen og vejen – og forsørge familien.

Men man oplever måske en dag for meget på det seneste, at man egentlig ikke bryder sig særligt meget om arbejdet længere. Men det er ikke, fordi man ikke kan lide at male, men det hele føles efterhånden bare lidt ensformigt.

Måske tror man så, at løsningen er at skifte firma, arbejdsplads eller ligefrem profession, men omvendt er man glad for den sikkerhed, som jobbet giver en, så man er ikke så meget for at udforske med tanke på den frygt, at man ikke kan vende retur igen.

Efter længere tids indsigt kommer man til den konklusion, at man måske mangler at få antændt gejsten ved selve malerarbejdet, men hvordan gør man så det?

– Er det noget med efteruddannelse?
– Skal man tage kollegaer med på arbejde?
– Afprøve nogle andre malermetoder?

Vores forslag er måske lidt i det sidste eksempel af de tre her, men så skal det også være radikalt.

Man siger godt nok, at man ikke skal tage ens arbejde med hjem efter endt arbejdsdag, men hvis du nu er fagmaler, så kan det være, du skal oprette et atelier derhjemme og afprøve dig selv som kunstmaler!

Måske kan det give dig gejsten retur?