Husk skøde, når boligen skifter hænder

25 November 2019 Astrid Pedersen
image

editorial

Når en bolig skifter ejer – hvilket kan ske ved salg eller ved overdragelse – skal skødet, som vedrører pågældende bolig, opdateres med de nye oplysninger. Dette gælder uanset om du har fået ejerskab over boligen i forbindelse med en almindelig bolig handel, eller om du har fået overdraget boligen i forbindelse med en skilsmisse eller et dødsfald i familien. Det er meget vigtigt, at skødet afspejler de reelle oplysninger om boligens ejerforhold til hver en tid.

Hvorfor er det vigtigt at opdatere et skøde?

Grunden til, at det er så vigtigt at holde skødet opdateret med de rette oplysninger vedrørende en boligs ejer, er, at skødet er det eneste offentlig tilgængelige dokument, af hvilket boligens ejerforhold fremgår. Dette betyder i praksis, at ejendomsmæglere, långivere med videre kun har skødet at forholde sig til, når de skal fastslå hvem der ejer en bolig.

Hvis sælger eller forrige ejer af boligen stadig står opført i skødet som den aktuelle ejer på det tidspunkt, hvor undersøgelsen foregår, kan han eller hun således opnå uretmæssige fordele. For eksempel kan vedkommende optage lån med sikkerhed i dit hus eller i din lejlighed – eller sælge boligen videre for dobbelt gevinst!

Hvem kan hjælpe mig med mit skøde?

Hvis du er i tvivl om hvorledes oplysningerne i skødet skal opstilles, eller hvordan du får tinglyst dit skøde, kan du få hjælp hos en dygtig boligadvokat. Når du køber en bolig, er opdatering og tinglysning af skøde som regel en del af den boligkøbs pakke, som en boligadvokat tilbyder. Det kan dog også lade sig gøre at købe skøde behandling som enkeltstående ydelse hos de fleste boligadvokater. For en boligadvokat er det ingen sag at sørge for, at dit skøde får den rette behandling og bliver tinglyst efter bogen.

Du kan finde en god og billig skøde boligadvokat på eboligadvokat.dk

More articles