Er der også noget til en maler at lave i morgen – og videre

Denne artikel skal ikke se så meget på de kortsigtede konsekvenser for, hvordan markedet ændrer sig for, hvor meget malerarbejder der er at lave for malere, hvordan noget af sæsonbetonet, at økonomien og samfundets struktur kan påvirke dette.

Vi mener mere med fremtidsbrillerne på, at vi vil spekulere i, om der overhovedet bliver noget for den fysiske fagmaler at lave – altså tænkes her ikke på kunstmalere og fritidsmalere.

Og det er sådan set ikke for at sætte et skræmmeeksempel op, for det er ofte sådan, de fleste tænker om fremtiden – at det er ubehageligt, farligt og ikke noget, vi vil have for tæt på end i de doser, hvor vi kan følge med udviklingen.

Vi har det jo fint med at følge tiden og langsomt blive faset ind i, hvordan udviklingen sker. Her skal man selvfølgelig huske på, at der er stor forskel på mennesker med forventninger og drømme om fremtiden.

Nogle higer efter den og ser i dag som gammel, før den næsten er opstået, og så skal tingene helst være nyt og de nyeste opfindelser, før de gider fordybe sig i det.

Men også på et eksistensgrundlag er man jo nødt til nogle gange at overveje, om der også er arbejde til en senere i fremtiden.

Klart nok vil man opleve en stor forandring i ens profession, specielt hvis man laver det samme – såsom at være maler – hele ens arbejdsliv, men det er ofte til at følge med i.

Så føler man sig helgarderet, fordi man nu er pensioneret, men faget som helhed kan man jo godt interessere sig for, specielt hvis andre spørger til, om de skal gå i den samme retning.

Det er jo lidt ligesom ikke at bekymre sig for miljøet, fordi man mener, det ikke kommer til at have de store konsekvenser for en i ens levetid.

Men hvad nu hvis, at maler-arbejdet bliver automatiseret?

Hvad gør man så?