Få styr på dit skøde – spørg din boligadvokat

25 November 2019 Astrid Pedersen

editorial

Ved en boligs ejerskifte er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Der er nemlig meget papir arbejde, som skal være på plads, førend handelen eller overdragelsen er gældende. Har man ikke 100% styr på alle dokumenter, kan det give bagslag.

Uanset om du overtager en bolig i forbindelse med almindelig handel – altså køber en lejlighed eller et hus – eller om du får boligen overdraget i forbindelse med skilsmisse, samlivs ophør, eller måske et dødsfald i familien, er det vigtigt, at alt er på plads, når det handler om det juridiske. Og her spiller det såkaldte skøde en vigtig rolle.

Hvad er et skøde?

Måske tænker du, at alt er i orden og på plads, når du har skrevet under på en købsaftale og har fået overdraget nøglerne til din nye bolig. Men faktisk er det mindst lige så vigtigt at få opdateret skødet, som det er at få handelen eller overdragelsen til at falde på plads. Skødet er nemlig den eneste offentligt tilgængelige dokumentation for, at det er dig, som er huset eller lejlighedens retmæssige ejer.

Et skøde er et dokument, som i gamle dage fandtes i en rigtig bog i papirformat, kaldet Tingbogen. Denne lå tilgængelig på Tinglysningskontoret, og her kunne alle komme og slå en bolig op for at se hvem der ejede den. Nu om stunder er Tingbogen rykket ud i cyberspace, og samtlige skøder ligger tilgængelige i det online tinglysnings register. Her vil ejendomsmæglere og långivere kunne tjekke en boligs ejerforhold.

Derfor giver det sig selv, at hvis du ikke står opført som ejer, vil du ikke kunne optage lån med sikkerhed i boligen, eller sælge den via en mægler. Det kan så til gengæld forrige ejer – og så har vi balladen!

Du kan få professionel hjælp til opdatering og tinglysning af skøde på eboligadvokat skøde

More articles