Hvor går grænsen, hvor man kan tillade sige at kalde det en banankage?

Har du nogensinde hørt om den person, der bestilte en banana split uden banan i?

Så er det vel reelt bare en … split? Eller har du et bedre bud?

Vores pointen med denne indledning er egentlig bare, at udover en bestemt ingrediens indgår i noget specielt mad, man laver, så kan man næsten ikke forestille sig det uden, når man skal have det serveret.

Og så alligevel oplever man specielt i disse moderne tider, hvordan nogle retter er radikalt anderledes fra det udgangspunkt, man læser om eller har smagt gennem tiden.

Ingen har patent på nogle retter og siger, at de SKAL laves på en bestemt måde. Madpolitiet kommer jo ikke efter en.

For eksempel med frikadeller vil de fleste jo mene, at de skal laves af kød og helst svinefars. Men man kan sagtens lave frikadeller uden kød i, så de for eksempel bliver lavet af plantefars. Og man må kalde det frikadeller alligevel – eller hvad man ellers lige har løst til at kalde dem.

Tag så for eksempel en konkret ret, hvor vi har hovedingrediensen eller den mest kendetegnende ingrediens i navnet, som man næsten ikke kan forestille sig retten lavet uden, fordi den er så markant i smagen.

En banankage for eksempel. En banankage er jo ikke sund, selvom der er en bestemt frugt i den; man kan gøre den så sund og usund, som man vil. Frugt i kager er ofte mest til at skabe smagen og ikke for at foranledige en til at tro, at de er sunde.

Men hvis man fjerner bananen fra banankagen, så er det vel også bare en …kage, og her ville der nok lyde flere klager, end hvis man lavede frikadeller uden svinefars, fordi man forventer banan i kagen, når den jo hedder banankage.

Hvor synes du, at grænsen den går?