Jagtudstyr af høj kvalitet

23 November 2021 Maria Laugesen

editorial

Er du på udkig efter nyt jagtudstyr, så er der én ting, du ikke må gå kompromis med: nemlig kvaliteten. En høj kvalitet er vigtig for den gode oplevelse, og ikke mindst for optimal sikkerhed for dig og dine omgivelser.

Våben og lokkemidler

Dit våben skal naturligvis leve op til en høj standard og passe til formålet. Derfor skal du tænke dig grundigt om, inden du vælger dit jagtgevær og ikke mindst ammunitionen til det. Men et skydevåben kan ikke stå alene, når du går på jagt. Du bør også investere i en god jagtkniv, som du både kan bruge til byttet, men også hvis du skulle sidde fast eller have behov for at skære dig fri i naturen.

image

Det kan også være rigtig smart at investere i lokkemidler, når du går på jagt. Her kan du bl.a. få lokkefugle, såsom gæs og ænder, som kan anvendes i alt slags græs og naturområde. Du kan også vælge lokkemidler såsom anis- eller majsolie, der for eksempel fungerer rigtig godt til klovbærende vildt, eller bøgetjære, som bruges til at tiltrække kronhjort eller vildsvin.

En helt anden løsning er lokkekald, som især kan anbefales til bukkejagt eller til dig, der går på jagt efter flyvende bytte.

Skal hunden med?

Mange vælger at have hunden med på jagt. Både for at træne hundens sanser, men også for at gøre din jagtoplevelse endnu bedre.

Har du hunden med på jagt, så skal du selvfølgelig også have det rette jagtudstyr til hunden. Det kan bl.a. være snører, liner og halsbånd, ligesom en hundefløjte er uundværlig at have med. Du kan vælge halsbånd og seler med GPS-tracking, så du altid har styr på hundens bevægelser og placering. Og så kan du selvfølgelig også med fordel vælge veste, reflekser og lys for at sikre din hund i mørket.

More articles