FLYBILLETTER til MADRID, BARCELONA, MALAGA i SPANIEN
Af admin
Emne: Rejser og Flybilletter
Når man skal finde flybilletter til Spanien er der mange gode muligheder, som man må se nærmere på uanset om man skal til Madrid, Barcelona eller Malaga. Jeg giver hér mine bedste tips videre til dig, så du også kan drage fordel af mine erfaringer.
Der er flere forskellige typer af flybilletter til Spanien. Man kan flyve med lavprisselskab til en storby, som Barcelona eller Madrid, eller en feriedestination, med rutefly til en af metropolerne (storbyferie), eller med charterfly til feriedestinationerne.
Flybilletter til Spanien, fx Barcelona kan du finde på flere måder:
Flyselskaberne bruger underligt nok ikke samme bookingsystemer.
Det er primært derfor, at man finder forskellige muligheder alt efter hvor man søger, når man leder efter billige flybilletter til Spanien. De fleste ruteflyselskaber anvender et system, som de kalder Amadeus. Lavprisflyselskabernes flybilletter til Barcelona og alle andre steder bookes som oftest i Airkiosk og andre lignende systemer. Det er lidt af en jungle, så det er værdifuldt at vide hvilke internet steder man skal huske at søge for at finde samtlige muligheder. Man kan enten søge på sider, som lever af at forsælge flybilletter eller på flyselskabernes sider. Her er et par gode eksempler på sider, som formidler flybilletter:
- www.mobissimo.com (Rutefly med Amadeaus-systemet)
- www.skyscanner.net (Lavprisfly med Airkiosk mm)
Husk at når man finder en billig flybillet hos en formidler, som fx FDM Travel, på fx en billig billet med SAS, Sterling eller SpanAir til Madrid, så er det en god idé også at checke deres eget site for at se om de kan klare det lidt billigere direkte. Rejseformidlerne får jo et gebyr til sig selv også. Hér kommer et par links til flyselskaber, som flyver til Spanien:
- www.sas.dk (rutefly)
- www.iberia.dk (rutefly)
- www.spanair.com/dk (rutefly)
- www.sterling.dk (lavprisfly)
- www.airberlin.com (lavprisfly)
- www.ryanair.dk (lavprisfly)
Hvis man i stedet begynder med at søge på flyselskabernes egne hjemmesider, er det vigtigt at man ved hvordan deres rutenet hænger sammen. Det kan klares ret enkelt ved at se på fx hjemmesiden for Madrid lufthavn, for at se hvilke fly og selskaber, som lander dér hver uge.
- aena (lufthavne, som forbinder med lufthavnen i Madrid)
Når man har fundet ruten, går man ind på dette flyselskabs hjemmeside og søger efter prisen på flybilletter.
Praktisk om at flyve
Når man flyver, er der et par gode tips, som kan gøre rejsen mere behagelig. Mange er forvirrede over de nye sikkerhedsregler for væsker i håndbagagen. Det er dog ikke så omfattende at rejse, hvis man blot følger denne regel: Alle væsker væk fra håndbagagen og over i kufferten. Og husk at hvis du vil have en flaske drikkevand med, så køb
den for 15 kroner i lufthavnen på den anden side af sikkerhedskontrollen. Hvis man er plaget af lange ben, er det rart med lidt ekstra benplads gratis, når man flyver. Det kan klares ved at møde tidligt op til check in og spørge om der skulle være plads ved en af nødudgangene i flyet. Når man sidder på rækkerne ved nødudgangene, er der mere plads til knæene. Det er nok det bedste tips til god benplads på trods af at det kun er de billige flybilletter man har betalt for. Husk også at tjekke om der tilbydes gratis forfriskninger og mad på flyvningen. På nogle lavprisflyvninger, skal man betale for alt, og så er det rart at have madpakken med eller at have visakortet i skjortelommen, så der er let at gå til. Mange oplever at have ubehagelig trykken for ørene, når man flyver. Typisk kan man udligne trykket ved at gabe eller at sutte på et bolche under start og landing. Hvis man er erfaren med trykudligning i forbindelse med dykning, kan man desuden forsigtigt trykudligne ved at holdesig for næsen og blæse lidt luft ud i ørerne, når man lander. Pas dog på med dette, det kan være smerteligt og skadeligt, hvis man har problemer med ørerne eller ikke har erfaring med trykudligning. På eget ansvar!
3 Kommentar(er)
Af Karin Wonsyld den 27. jan, 2008 | Svar
Hej
Kig forbi min hjemmeside der er der en masse om Spanien især Torrevieja , samt udflugter vi har været på dels i omegnen og også længder væk samt noget om de steder vi har spist og så en masse billeder og små videoer.
Mange hilser fra Karin Wonsyld