LOMMEREGNER – Hvilken skal du vælge?

Når man skal anskaffe sig en lommeregner, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med den er. Er det sønnen, der starter i 5. klasse, der får brug for en lommeregner til sine matematikopgaver? Er det bare til at have derhjemme, fordi en lommeregner er praktisk lige at have ved hånden? Eller er det måske en nødvendighed ved gymnasiestart?

Forskellig brug af lommeregner

Hvis det er en lommeregner til hjemmebrug, man har brug for, behøver den ikke nødvendigvis at have særligt mange funktioner. Det er vigtigt at den kan addere (lægge tal sammen), subtrahere (trække tal fra), multiplicere (gange) og dividere (dele). Derudover behøver en sådan lommeregner næsten ikke at kunne mere, men de fleste kan også tage kvadranten af et tal og har en memory funktion, der gør, at lommeregneren kan huske på et bestemt tal. At lommeregneren faktisk kan være i en lomme vil også være praktisk, da det ikke er nødvendigt, at den fylder ret meget. Det kan dog også lade sig gøre at finde nogle store og smarte lommeregnere, der rent faktisk pynter. Disse store lommeregnere kaldes også for bordregnere (som faktisk var navnet på de første lommeregnere). Den almindelige lommeregner vil også række til folkeskolebrug, men derefter bliver det nødvendigt med en større.

Til gymnasium: Texas TI-89 Titanium

Hvis man på et gymnasium skal have matematik på A- eller B-niveau, er det en fordel, at man anskaffer sig en lommeregner af typen ”Texas TI-89 Titanium” (eksempel). Denne lommeregner har en adskillige funktioner, der, blandt meget andet, kan være nyttige til beregninger med logaritmer, løsning af ligninger, grafregning, reducering og trigonometriske beregninger. Ved brug af en Texas TI-89 Titanium lommeregner er det nødvendigt at få undervisning i, hvordan de forskellige funktioner virker, eller læse manualen.

Brands for lommeregnere

Et meget brugt mærke til skolebrug (både folkeskole og gymnasium) er ”Texas”. Her fås meget forskellige lommeregnere; både store regnemaskiner til knap 2000,- og de helt små og billige til omkring 60,-. Så udvalget her er altså bredt.

Lommeregnere produceres også af mærket Canon. Desuden producerer Canon bordregnere, matematikregnere og andre forskellige lommeregnere.

Historien om din lommeregner

Før starten af 1960’erne brugte man enten papir og blyant, regnestokke eller mekaniske regnemaskiner, når noget skulle beregnes. De mekaniske regnemaskiner var store og skulle stå på et solidt bord. Disse maskiner blev ikke drevet af batterier eller solceller som nutidens lommeregnere, men af håndsving eller en indbygget elektromotor.

Men i starten af 1960’erne skete der noget. Faktisk allerede i 1954 demonstrerede IBM en prototype til de elektroniske lommeregnere. Disse lommeregnere var opbygget af utallige diskrete elektroniske komponenter. Energi fik de fra strøm via stikkontakter. De stod stadig på et bord og passede bestemt ikke ned i en lomme.

Udviklingen af denne upraktiske lommeregner fortsatte. I midten af 1960’erne blev det integrerede kredsløb til lommeregneren dannet. Det vil sige, at lommeregneren nu bestod af ca. 20 integrerede kredsløb (eller chips), hvilket var muligt, fordi store dele af kredsløbet kunne samles i få komponenter i stedet for tusinder af komponenter.

I 1969 kom den første bordregner, hvor næsten al elektronikken var samlet i kun et enkelt kredsløb.

Display

I begyndelsen af 1970’erne kom de første batteridrevne lommeregnere til visning af display i ”lommestørrelse”, da dioden på det tidspunkt blev opfundet. Dioden gjorde, at lommeregnerne ikke behøvede lige så meget strøm og/eller spænding som tidligere. Derved kunne lommeregneren holde strøm i nogle få timer.

Men allerede i 1971 blev LCD eller ”flydende krystal-display opfundet”. Dette brugte meget mindre energi end dioden, men desværre kunne man ikke altid regne med, at det virkede. Så det blev først det mest almindelige i midten af 1970’erne.

Kuglepenslommeregner?

Allerede i midten af 1970’erne begyndte man at bygge lommeregnere ind i bl.a. kuglepenne og linealer. Ure og smykker fik også tildelt sig en lommeregner, hvilket dog krævede en medfølgende nål, hvis man ønskede at bruge tasterne.

Solceller

I 1978 blev modeller af lommeregnere med solceller opfundet. Disse gik dog nogle gange i baglås, hvilket man havde taget højde for ved at lave en genstartsknap.

I dag

Helt simpelt består stort set en hver lommeregner i dag af et display og nogle taster. Indeni er der som regel bare en enkelt chip, og desuden får din lommeregner oftest energi fra batterier (eksempelvis AAA-batterier), men nogle lommeregnere drives af solceller.

http://da.wikipedia.org/wiki/Lommeregner